Dealsites

Nej. Det skal fremgå klart og tydeligt, hvis værdibeviset ikke kan anvendes bestemte dage. Det kan derfor anses som en mangel, hvis dette ikke er opfyldt. Forbrugere bør kontakte den part, de har lavet købsaftalen med (dealsitet eller virksomheden), hvis de vil undersøge mulighederne for at fortryde deres køb.

Ja. Indløsningsperioden vil oftest fremgå af dealen, men hvis intet er aftalt, gælder værdien af dealen som udgangspunkt i tre år. Forbrugeren kan kun forlange at indløse tilbuddet inden for den frist, der er aftalt.

Der findes ikke faste regler for, hvor kort fristen må være, men den må ikke være urimeligt kort. Fristens længde skal altså være rimelig i den aktuelle situation, og det vil herefter være forbrugerens ansvar at sørge for, at dealen bliver brugt inden fristen.

Det er i orden, at virksomheden sammensætter særlige tilbud til kunderne på et dealsite. Normalprisen skal i de tilfælde udregnes på baggrund af prisen for de enkelte ydelser eller varer, som dealen består af. Det skal dog være tydeligt oplyst, at besparelsen er beregnet ud fra prisen på enkeltdelenes normalpris.

Medmindre andet er oplyst, er det dealsitet, der er ansvarligt for, at aftalen bliver overholdt, og som forbrugeren skal kontakte, hvis der opstår problemer. Brud på aftalen kan fx være, hvis varen har mangler, hvis forbrugeren ikke kan få plads på fx restauranten inden for bevisets gyldighedsperiode, eller besparelsen er lavere end oplyst.

Dealsitet kan vælge blot at være mellemmand mellem virksomheden, der sælger varen eller ydelsen, og forbrugeren. I det tilfælde er det virksomheden, der er ansvarlig for at overholde aftalen, og som forbrugeren skal henvende sig hos. Det kræver dog, at dealsitet inden købet informerer forbrugeren om, at dealsitet kun er mellemmand, og at et køb er en aftale mellem forbrugeren og virksomheden.

Forbrugere har altid 14 dages fortrydelsesret på varer, der er købt på internettet.

Forbrugeren skal give besked om sin fortrydelse til dem, købsaftalen er indgået med. Hvis ikke andet er oplyst, er det dealsitet, forbrugerne indgår aftalen med. Er det i stedet virksomheden, der er indgået aftale med, skal dealsitet have oplyst forbrugeren om det, inden aftalen blev indgået.

Den førpris, dealsitet oplyser, skal være den, der gælder hos den specifikke virksomhed, der sælger varen eller ydelsen. Der er altså intet galt i, at konkurrenterne har en lavere førpris, så længe prisen er i overensstemmelse med virksomhedens.

Når et dealsite går konkurs, er det vigtigt at afklare, hvem forbrugeren har indgået aftalen med. Hvis købsaftalen er indgået mellem forbrugeren og dealsitet, kan forbrugeren anmelde kravet i konkursboet.

I de tilfælde, hvor aftalen er indgået mellem forbrugeren og virksomheden, der sælger varen eller ydelsen (og ikke dealsitet), skal forbrugeren henvende sig til virksomheden med sit krav om at få leveret den købte vare eller tilbagebetalt pengene. Hvis virksomheden ikke anerkender at være ansvarlig for at opfylde aftalen, har forbrugeren mulighed for at klage til Center for Klageløsning eller gå til domstolene. 

Nej. Forbrugere vil sandsynligvis opfatte en angivet førpris som en sammenligning med normalprisen hos den virksomhed, der sælger varen eller ydelsen (og ikke dealsitet), medmindre markedsføringen tydeligt oplyser noget andet. Derfor skal førprisen stemme overens med sælgerens pris på dennes hjemmeside.

Både dealsitet og virksomheden kan være ansvarlige for, at forbrugerne får den besparelse, de er blevet lovet. Virksomheden er ansvarlig for, at prisoplysningerne er korrekte, og dealsitet har pligt til at undersøge virksomhedens oplysninger.

Nej. På dealsites er der ofte et ur som tæller ned, til tilbudsperioden udløber. Hvis nedtællingen nulstilles og starter forfra, vil det være i strid med markedsføringsloven. En virksomhed må ikke give vildledende eller forkerte oplysninger i sin markedsføring, fx om hvor længe tilbuddet varer. Det gælder især, når man skal træffe et hurtigt valg, som i tilfældet med deals.