Forhåndsbesked om garantier mod betaling

En brancheforening anmodede Forbrugerombudsmanden om at afgive udtalelse om, hvorvidt det var lovligt at udbyde handelsmæssige garantier mod betaling, fx ved at tilbyde forbrugere muligheden for at tilkøbe en forlængelse af en eksisterende fabriksgaranti.

Forbrugerombudsmanden har tidligere haft praksis for, at garantier kun kunne udbydes, hvis forbrugeren ikke skulle betale særskilt for det. Det fremgik af en vejledning fra 2003, der nu er ophævet. 

I lyset af Danmarks implementering af nye regler på området vurderede Forbrugerombudsmanden, at handelsmæssige garantier ikke i sig selv er i strid med regler under Forbrugerombudsmandens tilsyn, herunder markedsføringslovens §§ 5, 6 og/eller § 17, blot fordi de ydes mod betaling.

Markedsføringslovens § 17 implementerer det såkaldte varedirektiv (2019/771/EU), som giver EU-medlemslandene mulighed for at indføre eller bevare krav om, at garantier skal være gratis, jf. præambelbetragtning 62. I sin vurdering lagde Forbrugerombudsmanden afgørende vægt på, at man i Danmark ikke havde ønsket at lovfæste et sådant krav i forbindelse med implementeringen af direktivet.

Forbrugerombudsmanden udtalte dog samtidig, at handelsmæssige garantier stadig skal opfylde lovgivningens øvrige krav, herunder markedsføringslovens forbud mod vildledning.

For eksempel kan produkter, der markedsføres som garantier, men som reelt adskiller sig fra den traditionelle juridiske forståelse af begrebet, efter omstændighederne være vildledende.

Således vil bl.a. aftaler om reparations- og vedligeholdelsesservice, eftersalgskundebistand, eftersalgsservice eller supporttjenester, der efter forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 17, er forskellige fra handelsmæssige garantier, som udgangspunkt ikke kunne kaldes garantier.