Udbetaling af gavekort og andre værdibeviser

Elektroniske penge

Elektroniske penge er en pengeværdi, der udstedes mod betaling, og som accepteres af andre end udstederen af pengene.

Det kan fx være pengene på et gavekort udstedt af et administrationsselskab, der er ejet af et butikscenter, og hvor gavekortet kan anvendes i de enkelte forretninger i butikscentret. Det kan også være et kort til betaling af offentlig transport, der kan anvendes hos flere forskellige trafikselskaber. Andre eksempler på elektroniske penge er lagrede pengeværdier, for eksempel i en chip til passage af broer eller en værdi til brug for køb på internettet såsom PayPal.

Ikke-vederlagsfri elektroniske tjenester

Hvis der ikke er tale om elektroniske penge, er det afgørende for, om pengebeløb, point, klip mv. skal udbetales, om der er tale om penge eller værdier på en såkaldt ikke-vederlagsfri elektronisk tjeneste, jf. betalingslovens § 1, stk. 5.

En tjeneste er en ikke-vederlagsfri elektronisk tjeneste, hvis den er:

1. elektronisk
2. udstedt mod betaling
3. kan anvendes til at købe varer eller ydelser, og
4. ikke er en betalingstjeneste omfattet af betalingslovens bilag 1, fx betalingskort som Visa/Dankort og Mastercard.

Tjenesten skal være elektronisk

En tjeneste er elektronisk, hvis den fx kan anvendes via internettet eller en app.

Hvis der er tale om et fysisk kort eller lignende, vil tjenesten blive anset for at være elektronisk, hvis kortet kan aflæses elektronisk. Det kan eksempelvis være et kort med chip, magnetstribe, stregkode eller anden kode til elektronisk aflæsning eller indtastning.

At tjenesten skal være elektronisk udelukker blandt andet papirklippekort, fysiske gavekort og tilgodebeviser, der ikke kan aflæses elektronisk.

Tjenesten skal være udstedt mod betaling

En tjeneste er udstedt mod betaling, når der direkte eller indirekte er betalt for tjenesten. Betalingen behøver ikke være et egentligt pengebeløb.

Et eksempel på en gratis elektronisk tjeneste kan fx være et gavekort, der er udstedt i forbindelse med købet af en vare, uden ekstra betaling fra betaleren.

Eksempler

Eksempler på ikke-vederlagsfrie elektroniske tjenester kan være:

• Plastikkort mv. med magnetstribe, stregkode, chip, eller anden kode til elektronisk aflæsning eller indtastning, fx gavekort eller kantinekort.
• Elektroniske klippekort, fx elektroniske 10-turskort til transport eller fitness center.
• Digitale kundeklubber, hvor man optjener point for en modydelse.
• Simkort til mobiltelefonen.

Ret til udbetaling af værdien

Indehaveren af de elektroniske penge eller af tjenesten har mulighed for at få værdien udbetalt i gyldighedsperioden og i op til et år efter, at gavekortet eller værdibeviset er udløbet. Restværdien udbetales til pålydende værdi, altså den værdi, der står anført på fx gavekortet. Det følger af betalingslovens § 96, stk. 2.

Reglen gælder, selvom virksomheden fx har skrevet på plastikkortet eller i dets vilkår, at beløbet ikke kan udbetales i kontanter.

Virksomheden kan efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke kræve fremvisning af kvittering ved udbetaling, da gavekortet i sig selv repræsenterer fordringen mod virksomheden.

Gebyr for udbetaling af værdien

Indehaveren af de elektroniske penge eller af tjenesten kan blive opkrævet et gebyr, hvis personen anmoder om udbetaling inden udløbet af gyldighedsperioden. Gebyret skal dog være aftalt på forhånd.

Når gyldighedsperioden er udløbet og op til et år efter dette tidspunkt, kan indehaveren derimod ikke blive opkrævet et gebyr for udbetaling – uanset hvad der står i aftalen.

Indehaveren har ikke krav på at få udbetalt værdien mere end et år efter udløbet af gyldighedsperioden. Hvis udstederen alligevel tilbyder dette, kan udstederen opkræve et gebyr, hvis det er aftalt på forhånd.

Gebyret skal i alle tilfælde svare til de faktiske omkostninger, der er ved at udbetale værdien. Hvis udgifterne er uforholdsmæssigt høje, må gebyret dog ikke være tilsvarende højt.

Reglerne om gebyrer følger af betalingslovens § 96, stk. 4-6.