Dom i Resurs Bank-sagen om kreditværdighedsvurderingspligten

Østre Landsret har i dag afsagt dom i sagen mellem Resurs Bank, Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden.

Sagen angik dels en række påbud, som Finanstilsynet havde udstedt til Resurs Bank i januar 2022 om pligten til at foretage en kreditværdighedsvurdering ved indgåelse af kreditaftaler med forbrugere. Derudover angik sagen en konkrete låneaftale, som Forbrugerombudsmanden var indtrådt i sagen med.

Finanstilsynet har overvejende fået medhold i sagen, idet 3 ud af 4 dele af Finanstilsynets påbud opretholdes, hvilket Finanstilsynet har udgivet en pressemeddelelse om.

Østre Landsret har derimod ikke fundet grundlag for at give Forbrugerombudsmanden medhold i sine tre påstande, som angik en konkret forbrugers låneaftale, herunder om denne skulle tilsidesættes som ugyldig som følge af Resurs Banks tilsidesættelse af kreditværdighedsvurderingspligten.

Forbrugerombudsmandens del af sagen angik en 20-årig forbruger, som Resurs Bank bevilgede et lån til i 2019. Landsretten har i sin dom lagt til grund, at forbrugeren på daværende tidspunkt havde en beskeden indkomst på 3.830 kr. efter skat månedligt, og at hans husstand havde et fælles rådighedsbeløb på 7.000 kroner.

Landsretten tager i dommen ikke stilling til, om Resurs Bank tilsidesatte sin kreditværdighedsvurderingspligt i forbindelse med indgåelsen af låneaftalen. Landsretten finder derimod, at Forbrugerombudsmanden ikke har løftet bevisbyrden for, at der foreligger en så grov tilsidesættelse af pligten til at foretage en kreditværdighedsvurdering, at der er grundlag for helt eller delvist at tilsidesætte lånenaftalen som ugyldig i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36.

Østre Landsret har også selv udgivet en pressemeddelelse om sagen.

Forbrugerombudsmanden vil nu nærlæse dommens præmisser og derefter tage stilling til, om sagen skal ankes til Højesteret.

Lovgrundlag:

I henhold til kreditaftaleloven skal kreditgivere, ved långivning til forbrugere, foretage en kreditværdighedsvurdering af forbrugeren. Bestemmelsen lyder som følger:

”§ 7 c. Kreditgiveren skal inden kreditaftalens indgåelse vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser.

Stk. 2. Hvis kreditgiveren og forbrugeren efter kreditaftalens indgåelse bliver enige om at ændre det samlede kreditbeløb, skal kreditgiveren ajourføre de finansielle oplysninger, som kreditgiveren har om forbrugeren. Før enhver væsentlig forhøjelse af det samlede kreditbeløb skal kreditgiveren atter vurdere forbrugerens kreditværdighed.
[…]”

Overtrædelse af bestemmelsen er ikke strafbelagt, og det fremgår ikke direkte af kreditaftaleloven, at overtrædelse af bestemmelsen kan medføre kreditaftalelovens ugyldighed.

I en dom afsagt den 10. juni 2021 i sag C-303/20, Ultimo Portfolio Investment, har EU-domstolen dog udtalt, at medlemsstaternes domstole kan anvende reglerne om urimelige forbrugeraftaler til at tilsidesætte kreditaftaler, der er indgået ved tilsidesættelse af kreditværdighedsvurderingspligten (præmis 42 i EU-domstolens dom). EU-domstolens udtalelse skal ses i lyset af, at kreditaftalelovens § 7 c er en implementering af artikel 8 i forbrugerkreditdirektivet fra 2008, og at det i henhold til direktivets artikel 23 påhviler medlemsstaterne at sanktionere overtrædelse af kreditværdighedsvurderingspligten. Medlemsstaternes sanktioner skal i henhold til direktivet være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

I Danmark er reglerne om urimelige forbrugeraftaler implementeret i aftalelovens § 36 og § 38 c. Disse bestemmelser lyder som følger:

”§ 36. En aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Det samme gælder andre retshandler.
Stk. 2. Ved afgørelsen efter stk. 1 tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og senere indtrufne omstændigheder.
[…]

§ 38 c. Ved forbrugeraftaler gælder § 36, stk. 1. Såfremt det vil være stridende mod hæderlig forretningsskik og bevirke en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren at gøre et aftalevilkår gældende, gælder de i § 36, stk. 1, nævnte retsvirkninger også, idet forbrugeren dog i så fald kan kræve, at den øvrige del af aftalen skal gælde uden ændringer, hvis dette er muligt.
[…]”

Finansielle virksomheder – herunder banker/pengeinstitutter – skal overholde god skik for finansielle virksomheder. Det følger af § 43 i lov om finansiel virksomhed samt bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. Af § 43 i lov om finansiel virksomhed fremgår navnlig følgende:

”§ 43. Finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet.
[…]”

Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet offentliggjorde i marts 2021 en vejledning om kreditværdighedsvurdering. Vejledningen omhandler alene, hvordan man kan og bør overholde kreditværdighedsvurderingspligten.

Vejledningen omhandler ikke spørgsmålet om sanktion eller retsvirkning ved overtrædelse af kreditværdighedsvurderingspligten.

Vejledningen kan findes her.

Pressekontakt:

Kontakt Forbrugerombudsmandens pressesekretariat på tlf. 41 71 50 98.