Skip navigation

Forbrugerombudsmanden offentliggør beretning

22. juli 2022

Forbrugerombudsmanden har netop offentliggjort sin årsberetning for årene 2020 og 2021. Beretningen giver et overblik over de sager, som Forbrugerombudsmanden har prioriteret at behandle, og læseren kan få indblik i de principielle afgørelser og baggrunden for dem.

I de seneste to år har Forbrugerombudsmanden modtaget flere klager fra forbrugere og andre henvendelser end nogensinde. Over 16.000. Det er sager, som vedrører mulige overtrædelser af markedsføringsloven og den øvrige lovgivning, som Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med.

Det er bl.a. om overgældsatte forbrugere, abonnementsfælder, ulovligt telefonsalg og andre former for vildledende markedsføring, som fylder i statistikken.

Forbrugerombudsmanden vil gerne gøre opmærksom på, at skjulte abonnementer på internettet kan koste fængselsstraf. Derfor indeholder årsberetningen bl.a. en artikel om, hvornår Forbrugerombudsmanden politianmelder skjulte abonnementer som bedrageri.

Forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen, siger:

”Hvis man vildleder forbrugerne bevidst, kan det være bedrageri, og så er straffen en ganske anden end efter markedsføringsloven. Det vil vi gerne advare om, og derfor har vi beskrevet en sag i årsberetningen, hvor en direktør blev idømt over to års fængsel.”

OM FORBRUGEROMBUDSMANDENS ÅRSBERETNING

Forbrugerombudsmandens årsberetning for 2020/2021 indeholder oplysninger om udvalgte sager og er inddelt i følgende kapitler:

  • Kapitel 1: Tilsyn med overholdelse af god skik
  • Kapitel 2: Tilsyn med overholdelse af markedsføringslovens specialbestemmelser
  • Kapitel 3: Tilsyn med overholdelse af betalingsloven
  • Kapitel 4: Tilsyn med overholdelse af anden lovgivning
  • Kapitel 5: Det internationale samarbejde
  • Kapitel 6: Aktindsigtsanmodninger og høringer om lovforslag
  • Kapitel 7: Forbrugerombudsmanden i tal

Læs årsberetningen (pdf)

Pressekontakt:

Kontakt Forbrugerombudsmandens pressesekretariat på tlf. 41 71 50 98.

KUNNE DU BRUGE SIDEN?

Forbrugerombudsmanden

 

Ved at klikke på ”Tilmeld” giver du samtykke til, at vi sender dig vores nyhedsbreve/pressemeddelelser.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og opsige dit abonnement.

Du kan læse mere i Forbrugerombudsmandens privatlivspolitik.