Telefonisk markedsføring af e-aviser

Forbrugerombudsmanden blev bedt om at tage stilling til, hvorvidt e-aviser lovligt kunne markedsføres telefonisk med henvisning til forbrugeraftalelovens § 6, stk. 2.

Forbrugeraftalelovens § 6, stk. 1, indeholder et forbud mod uanmodet telefoniske henvendelser, men tegning af abonnement på aviser er undtaget fra dette forbud, jf. lovens § 6, stk. 2.

E-aviser er hverken nævnt i bestemmelsen eller i forarbejderne, men Forbrugerombudsmanden henviste til, at det i forbindelse med udfærdigelsen af forbrugeraftaleloven fra 2004 blev drøftet, hvorvidt undtagelserne i stk. 2, skulle ophæves. Det blev dog dengang besluttet at videreføre undtagelsen med henvisning til samfundsmæssige interesser ved nyhedsformidling.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at han med henvisning de almindelige fortolkningsprincipper samt det faktum, at e-aviser ikke er omtalt i forarbejderne, men at informationsaspektet omkring nyhedsformidling derimod er nævnt, ikke ville anse § 6, stk. 1, jf. stk. 2, som en tilstrækkelig hjemmel for at straffe for uanmodet telefonisk markedsføring af e-aviser, jf. principperne i straffelovens § 1. 

Forbrugerombudsmanden konkluderede derfor, at man på baggrund af den teknologiske udvikling bør sidestille en e-avis med en fysisk avis - forudsat at der er tale om identiske udgaver, og at e-aviser i dette tilfælde vil være omfattet af undtagelsen i forbrugeraftalelovens § 6, stk. 2.