Anvendelse af foreninger og deres medlemmer i markedsføringen

Erhvervsdrivende, der benytter ikke-erhvervsdrivende til afsætning af varer og tjenesteydelser, skal påse, at disse ikke overtræder reglerne i markedsføringslovens og forbrugeraftalelovens § 6.

En erhvervsdrivende ønskede Forbrugerombudsmandens vurdering af et sponsorkoncept, som skulle tilbydes til forskellige idrætsforeninger. Foreningerne skulle tilbyde deres medlemmer at tegne et mobilabonnement hos den erhvervsdrivende, og hver gang et af de medlemmer, som foreningen havde skaffet, foretog en opringning, ville foreningen modtage en del af kundens minuttakst. Såfremt en af foreningens medlemmer skaffede andre kunder, ville både medlemmet og foreningen modtage en del af den nye kundes minuttakst, hver gang denne foretog en opringning mv.

Under henvisning til Sø- og Handelsrettens dom i sagen UfR 2002.2277SH fandt Forbrugerombudsmanden, at sponsorkonceptet formentlig ikke i sig selv ville være i strid med markedsføringslovens § 1.

Forbrugerombudsmanden understregede dog samtidig, at en erhvervsdrivende ikke kan omgå forbuddene i markedsføringslovens og forbrugeraftalelovens § 6 om uanmodede henvendelser i afsætningsøjemed ved at lade en ikke-erhvervsdrivende foretage de pågældende handlinger. Forbrugerombudsmanden understregede derfor, at den erhvervsdrivende i disse situationer ville skulle påse, at foreningen og dennes medlemmer ikke handlede i strid med reglerne i markedsføringslovens og forbrugeraftale-lovens § 6.