Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
18/12276

Lovgivning

  • Markedsføringsloven 2017 - gældende
  • 6, stk. 4

Indskærpelse for utilstrækkelig reklamemarkering

Forbrugerombudsmanden indskærpede, at den kommercielle hensigt med hjemmesider og med tekster på hjemmesider skulle fremgå klart alle steder, herunder på hjemmesiderne, i selve teksterne og i uddrag af teksterne, der ledte direkte videre til teksterne.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at en virksomhed havde en hjemmeside, der alene eller primært var oprettet med et kommercielt formål. På hjemmesiden var desuden tekster med en kommerciel hensigt. Det var Forbrugerombudsmandens vurdering, at virksomheden ikke klart oplyste den kommercielle hensigt med hjemmesiden og med teksterne, både i selve teksterne og i uddrag af teksterne, der ledte direkte videre til teksterne, herunder på hjemmesidens forside.

Forbrugerombudsmanden understregede, at forbuddet mod skjult reklame i markedsføringslovens § 6, stk. 4, gælder alle dele af markedsføringen, herunder i uddrag af tekster, der leder videre til hjemmesider og til tekster med en kommerciel hensigt.

Forbrugerombudsmanden indskærpede over for virksomheden, at den skulle sørge for, at den kommercielle hensigt fremover ville fremgå klart alle steder på virksomhedens hjemmesider mv., hvor hjemmesiderne og teksterne blev nævnt, herunder i selve teksterne, i uddrag af teksterne, der ledte direkte videre til teksterne, herunder på hjemmesidernes forside samt i øvrige uddrag, der linkede til teksterne.

Virksomheden oplyste, at den ville sørge for, at den kommercielle hensigt med tekster fremover ville fremgå klart alle steder, herunder i teksterne og i uddrag, der ledte direkte videre til teksterne.