Afgørelse

Sagsnummer
18/05940

Lovgivning

  • Markedsføringsloven 2017 - gældende
  • 6, stk. 4

Bøde på 500.000 kroner for skjult reklame

Københavns Byret idømte en virksomhed en bøde på 500.000 kroner for at have vildledt forbrugerne ved ikke tydeligt at oplyse, at der var tale om reklame, da virksomheden lancerede en kampagne for et fiktivt parti.

Den 16. december 2021 idømte Københavns Byret et selskab en bøde på 500.000 kr. for at have overtrådt markedsføringslovens § 6, stk. 4, ved at have vildledt forbrugerne ved ikke tydeligt at oplyse, at der var tale om reklame, da selskabet lancerede en kampagne for et fiktivt politisk parti. Partiet opfordrede til forbrug af det dømte selskabs kerneprodukt. Forbrugerombudsmanden politianmeldte selskabet i 2019 for at have vildledt forbrugerne på en hjemmeside, Facebook, YouTube-videoer og plakater. Selskabet blev i Københavns Byret dømt for to ud af fem forhold.

Selskabet havde på det fiktive partis hjemmeside, facebookside og på plakater i nogle perioder slet ikke oplyst selskabets navn, logo eller andre kendetegn. I andre perioder havde selskabet oplyst, at det fiktive parti var støttet af [selskabets navn].                     

Retten fandt, at den kommercielle hensigt med kampagnen ikke fremgik klart i de perioder, hvor selskabets navn slet ikke fremgik af kampagnen. Det blev heller ikke oplyst på anden måde, at det fiktive parti var en reklamekampagne. Retten udtalte blandt andet:

”Fra lanceringen den 15. juni 2017 og frem til den 17. juli 2017 var materialet ikke forsynet med afsender eller på anden måde angivelse af [selskabets] navn eller anden påtegning som ”annonce” eller lignende, der kunne indikere, at der var tale om reklamemateriale.

Uanset materialet fremstår karikeret og i en humoristisk tone, finder retten ikke, at tiltalte klart har oplyst den kommercielle hensigt ved lanceringen af [det fiktive parti], der heller ikke på anden måde tydeligt fremgår af sammenhængen, med omtalen af et fiktivt politisk parti, hvilket må have stået klart for [selskabet], der er et kendt brand med stor reklameaktivitet.

Retten finder, at kampagnen i sin opfordring til [at forbruge mere af selskabets kerneprodukt], er egnet til væsentligt at forvride den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren til at købe mere [af selskabets kerneprodukt] frem for produkter, der er konkurrerende med [selskabets kerneprodukt].”

Selskabet blev derimod frifundet for at have overtrådt forbuddet på hjemmesiden og Facebook efter at have tilføjet selskabets navn, adresse og cvr-nummer sammen med en oplysning om, at det fiktive parti var støttet af selskabet. På nye plakater havde selskabet tilføjet teksten ”[det fiktive parti] støttes af [selskabets navn]”. Ved angivelsen af selskabet i sammenhæng med materialet, der fremstod både karikeret og humoristisk og alene indeholdt et budskab om at drikke mere øl, fandt retten, at tiltalte klart havde oplyst den kommercielle hensigt med kampagnen. Det forhold, at der var anført "støttet af" fandtes ud fra sammenhængen, og den måde materialet fremstod på, ikke at være egnet til at vildlede forbrugeren.

Ved fastsættelsen af bødens størrelse lagde Københavns Byret blandt andet vægt på, at der var tale om massiv eksponering i flere medier.