Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
13/01791

Lovgivning

  • 4

Annoncer i et gratis-magasin skal markeres klart og tydeligt med ordet "annonce"

Det skal være klart for læseren af et blad, når der er tale om reklame. Dette må ikke være skjult. Forbrugerombudsmanden udtalte derfor til et gratis-magasin, at kravet i § 4 om at en reklame skal kunne identificeres, anses for at være opfyldt, såfremt annoncer er markeret klart og tydeligt med ordet ”annonce”.

Et gratis-magasin indeholdte både redaktionelle artikler og annoncer. En del af annoncerne fremstod imidlertid som redaktionelle artikler med markeringen: ”produktomtale”, ”advertorial” eller ”annonceartikel”.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at disse ordvalg, størrelsen på skriftty-pen, valget af baggrundsfarve og placeringen af ordene ikke var tilstræk-keligt til at opfylde markedsføringslovens § 4’s krav om, at det skal være klart og tydeligt for modtageren af et reklamebudskab, at der er tale om reklame.

Magasinet ændrede herefter deres markedsføring således, at annoncerne klart og tydeligt blev markeret med ordet ”annonce” på alle sider.

Forbrugerombudsmanden afsluttede sagen med at indskærpe markedsføringslovens § 4 over for magasinet.