En bank og en forbrugslånsvirksomhed indgik forlig med forbruger

Forbrugeren søgte i juni 2018 optagelse af lån og kreditter hos flere kreditgivere. En forbrugslånsvirksomhed bevilgede et lån til forbrugeren, dels til indfrielse af et eksisterende lån og dels til udbetaling. Det samlede lån til forbrugeren var på godt 29.600 kr.

En bank havde i første omgang afvist forbrugerens kreditansøgning, men da forbrugeren ansøgte igen nogle måneder senere, fik denne bevilget en kassekredit på 20.000 kr.

Forbrugeren havde ca. 3.700 kr. pr. måned efter betaling af skat og faste udgifter til husleje, aconto forbrug, forsikringer, licens og transport, fagforening, renter og afdrag på studielån og anden eksisterende forbrugsgæld.

Af de 3.700 kr. skulle forbrugeren købe mad, medicin, tøj og andre fornødenheder, og han skulle derudover betale ydelserne på de nye lån. Forbrugslånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på cirka 700 kr. hver måned i 82 måneder. Kassekreditten, som var rentefri, skulle ikke indfries inden for et bestemt tidsrum. Forbrugeren skulle dog betale et månedligt udlånsgebyr på 119 kr. for kassekreditten.

Når der er tale om en tidsubestemt kreditaftale, vurderer Forbrugerombudsmanden, at forbrugerens økonomi skal kunne bære, at kassekreditten afvikles inden rimelig tid. Det svarer til, at forbrugeren med en afvikling af kassekreditten over en 5-årig periode, ville skulle betale 450 kr. månedligt.

Efter betaling af ydelserne på de to kreditter, ville forbrugeren herefter have 2.550 kr. månedligt til sin rådighed til at købe mad, tøj, medicin og andre fornødenheder.

Det var Forbrugerombudsmandens vurdering, at en kreditværdighedsvurdering ville have vist, at forbrugeren ikke ville have været i stand til at betale ydelserne og afvikle kreditterne inden rimelig tid. Derfor foretog Forbrugerombudsmanden høring af de to kreditgivere.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse havde de to kreditgivere overtrådt kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, og dermed handlet i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 3, stk. 1, ved ikke at have vurderet forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger inden bevillingen af kreditterne.

Forbrugslånsvirksomheden oplyste til Forbrugerombudsmanden, at vurderingen af forbrugerens kreditværdighed var sket efter virksomhedens daværende kreditværdighedsvurderingsproces, som ikke var i overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens praksis. Af denne årsag tilbød forbrugslånsvirksomheden forbrugeren at fjerne tilskrevne renter og gebyrer og modregne allerede foretagne indbetalinger således, at forbrugeren alene skulle indfri den resterende del af hovedstolen.

Banken meddelte Forbrugerombudsmanden, at bevillingen af kassekreditten var sket ved en fejl og at banken derfor ville frafalde alle påløbne omkostninger og gebyrer, og at allerede modtagne indbetalinger ville blive modregnet i kassekredittens hovedstol.

Forbrugerombudsmanden afsluttede herefter sagen over for begge kreditgivere.