Vennehvervning/dørsalgsloven

Et samtykke til at blive kontaktet personligt eller telefonisk givet af en forbruger på vegne af en anden forbruger er ikke gyldigt efter forbrugeraftaleloven. Konceptet var desuden i strid med god markedsføringsskik.

På forespørgsel har Forbrugerombudsmanden udtalt, at en forbrugers opgivelse af en anden forbrugers navn på en liste ikke kan anses at være en forudgående anmodning om en personlig eller telefonisk henvendelse i overensstemmelse med forbrugeraftalelovens § 2 [nu § 6]. En sælgers senere henvendelse på baggrund af en sådan anmodning må derfor være omfattet af forbudet i forbrugeraftaleloven. Brugen af et sådant koncept må derfor være i strid med markedsføringslovens § 1, når den enkelte forbruger ikke ved sin underskrift har accepteret at blive optaget på en kundehvervningsliste.

En etablering af en kontakt med forbrugerne på denne måde vil indebære en betydelig mulighed for misbrug af det loyalitets- og tillidsforhold, der må anses at være nogle af hovedelementerne i forholdet mellem "venner".

Fremgangsmåden med at notere "venner" og bekendte på en liste - eventuelt mod en præmie - giver en betydelig risiko for, at eventuelle indgåede aftaler bliver underkendt som ugyldige, og at de sælgere, der senere retter henvendelse til forbrugerne, begår et strafbart forhold. (1992-116/5-10)
Juridisk Årbog 1993-1994, side 22