Udformningen af et samtykke fra en forbruger efter dørsalgsloven

Tilbud om at få en gratis servicediskette må ikke være betinget af, at den erhvervsdrivende får tilladelse til at ringe op "om fordelen ved nn bank". Et sådan samtykke kan ikke have form af helt generelle og uspecificerede erklæringer, men skal angå nærmere afgrænsede emner.

Ifølge forbrugeraftalelovens § 2, stk. 1 [nu § 6], må erhvervsdrivende ikke uden forudgående anmodning rette personlig eller telefonisk henvendelse til en forbruger på dennes bopæl, arbejdsplads eller andet sted, hvortil der ikke er almindelig adgang, for straks eller senere at indgå en aftale.

Det fremgår af lovens forarbejder, at en forbrugers anmodning om en personlig eller telefonisk henvendelse fra den erhvervsdrivende skal være udtrykkelig og utvetydig. En skriftlig meddelelse om, at den erhvervsdrivende vil aflægge forbrugeren et besøg, såfremt han ikke hører andet, eller en forbrugers anmodning om yderligere oplysninger, er således ikke tilstrækkelig.

Et pengeinstitut påbegyndte en ny og direkte markedsføring, og man gav i den anledning annoncelæsere mulighed for at indsende en svarkuvert. Man kunne ved udfyldelsen og indsendelsen af kuponen få fremsendt bankens servicediskette med pensionsprogram. På kuponen var der mulighed for at afkrydse ud for en tekst, der lød: "Ja tak, send mig venligst en gratis servicediskette med pensionsprogrammet. Jeg må gerne ringes op om fordelene ved nn bank."

Forbrugerombudsmanden udtalte, at den pågældende rubrik i annoncen var misvisende og vildledende. Man kunne således ikke umiddelbart acceptere at få fremsendt en gratis diskette, medmindre man samtidig gav banken tilladelse til at ringe en op "om fordelen ved nn bank".

Af samme grund kunne anmodningen ikke betegnes som udtrykkelig og utvetydig, ligesom den ved en naturlig sproglig fortolkning måtte forstås bredt og uden begrænsninger. Forbrugerombudsmanden gav samtidig udtryk for, at en aftale om telefonopringninger ikke kan have form af helt generelle og uspecificerede erklæringer, men skal angå nærmere afgrænsede emner.

Forbrugerombudsmanden fandt, at den pågældende annonces tekst var i strid med dørsalgslovens § 2, stk. 1 [nu § 6], og derfor tillige i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1. (1995-2011/5-443)

Juridisk Årbog 1996, side 51