Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
09/02171

Lovgivning

  • Generisk

E-mailadresse mv. skal fremgå på selskabets hjemmeside

På baggrund af en forbrugerhenvendelse anmodede Forbrugerombudsmanden flere teleselskaber om at e-mailadressen jf. e-handelsloven og en dom fra EF-domstolen, skulle fremgå tydeligt på hjemmesiden, fx. på forsiden eller under kontaktoplysninger.

En forbruger rettede henvendelse til Forbrugerombudsmanden med flere eksempler på teleselskaber, der ikke havde deres e-mailadresse på deres hjemmeside.

Forbrugerombudsmanden undersøgte sagen nærmere og konstaterede, at andre teleselskaber heller ikke havde e-mailadresser på hjemmesiden. Af e-handelsloven følger flere oplysningskrav til virksomheder, der har en hjemmeside og udbyder tjenesteydelser, herunder at der skal oplyses e-mailadresse og CVR-nummer på hjemmesiden.

Med henvisning til e-handelsloven § 7 og en dom fra EF-domstolen, anmodede Forbrugerombudsmanden om, at e-mailadressen kom til at fremgå tydeligt på de pågældende hjemmesider.

Forbrugerombudsmande påpegede endvidere, at CVR-nummeret ligeledes skulle fremgå af hjemmeside.
 
De pågældende teleselskaber imødekom dette og etablerede alle en e-mailadresse på enten forsiden eller under kontaktoplysninger og sørgede for, at CVR-nummeret ligeledes fremgik af hjemmesiden.