Pligt til at tage imod kontanter på et spisested med online bestilling

En restaurantkæde havde det koncept, at man bestilte og betalte sin mad online, hvorefter man hentede maden på stedet. På flere af spisestederne var det også muligt at indtage maden på stedet.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at restaurantkæden havde overtrådt kontantreglen.

Betalingsmodtagere skal som udgangspunkt tage imod betaling med kontanter, hvis de tager imod andre betalingsinstrumenter omfattet af betalingsloven, jf. betalingslovens § 81, stk. 1. Da restaurantkæden tog imod kortbetaling via hjemmesiden ved bestilling, var restaurantkæden som udgangspunkt omfattet af denne pligt.

Pligten til at modtage kontanter gælder dog ikke ved fjernsalg, som fx salg over internettet, eller ved salg i ubemandede selvbetjeningsmiljøer, jf. betalingslovens § 81, stk. 2.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var der ikke tale om fjernsalg, selvom maden skulle bestilles online og betales via hjemmesiden. Onlinebestilling via hjemmesiden kunne nemlig også ske i restauranten.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at det efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke er fjernsalg i betalingslovens forstand, hvis aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser bliver indgået på forretningsstedet, uanset anvendelse af ”fjernkommunikation” som fx onlinebestilling.

At aftaler (bestilling og betaling) også kan indgås uden for forretningsstedet via hjemmesiden og dermed kan være omfattet af definitionen på fjernsalg, medfører efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke, at betalingsmodtageren generelt er undtaget fra forpligtelsen til at modtage kontanter efter betalingslovens § 81, stk. 1, på forretningsstedet.

Forbrugerombudsmanden lagde derudover vægt på, at udleveringen af maden forudsatte fysisk kontakt på forretningsstedet, hvor selve bestillingen og betalingen også kunne ske via hjemmesiden på mobiltelefoner. Dertil kunne kunderne indtage maden på forretningsstedet, hvorfor det måtte karakteriseres som et fysisk forretningssted og ikke fjernsalg.

Restaurantkæden havde oplyst, at intet af personalet var ansat til salg, kun til produktion, og at personalet stillede maden på et afhentningsbord, hvor kunderne kunne afhente maden. Udlevering af maden til rette kunde måtte dog forudsætte en vis personlig kontakt mellem kunden og personalet eller i hvert fald mulighed herfor. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var restaurantkæden derfor ikke et selvbetjeningsmiljø i betalingslovens forstand.

Restaurantkæden var derfor omfattet af kontantreglen i betalingslovens § 81. Forbrugerombudsmanden afsluttede sagen med at indskærpe betalingslovens regler over for restaurantkæden, som oplyste, at spisestederne fremover ville tage imod betaling med kontanter.