Skip navigation

Maksimalt 50 kr. for regninger der ikke er tilmeldt PBS

08. juli 2010

Sag

Forbrugerombudsmanden vil maksimalt acceptere 50 kr. i betalingsgebyr for regninger, der ikke er tilmeldt PBS.

På baggrund af en konkret klage tog Forbrugerombudsmanden stilling til, hvilket beløb en erhvervsdrivende maksimalt vil kunne opkræve for regninger, der ikke er tilmeldt PBS. Tidligere har Forbrugerombudsmanden accepteret et lignende gebyr på hhv. 29 og 39. kr. og for at kunne fastsætte denne øvre grænse, blev forarbejderne til rentelovens § 9b inddraget.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er der ikke tale om samme administration som ved et rykkergebyr, hvor den erhvervsdrivende kan kræve op til 100 kr. efter renteloven, idet den erhvervsdrivende reelt kun skal modtage betalingen. Gebyret skal derfor alene dække over de meromkostninger, der er forbundet med udsendelsen af regninger sammenholdt med de udgifter til administration, der er forbundet med betaling via PBS.

Ud fra en samlet vurdering bør gebyrloftet fastsættes således, at det skønsmæssigt svarer til de rimelige omkostninger, der er forbundet med at modtage betalingen, og efter Forbrugerombudsmandens opfattelse må 50 kr. anses som passende for det maksimale gebyr, en erhvervsdrivende kan opkræve for regninger, der ikke er tilmeldt PBS.

Sagsnummer: 10/02547

Lovgrundlag:Renteloven Renteloven

Sidst opdateret: 08. juli 2010

KUNNE DU BRUGE SIDEN?