Uanmodede henvendelser

Nej tak

Med Nej tak-ordningerne kan forbrugere og virksomheder sige nej tak til at modtage reklamer og ugeaviser. Nej tak-ordningerne kan beskytte mod uønsket post uden påført navn.

Det er muligt for forbrugere og virksomheder at sige nej tak til at modtage ugeaviser, reklamer og andre typer post, der har til formål at sælge eller øge kendskabet til virksomheder eller deres varer/ydelser. Den type reklamepost kaldes i markedsføringsloven ”forsendelser af erhvervsmæssig karakter”.

Både privatpersoner, virksomheder, institutioner, foreninger m.fl. kan tilmelde sig en af de to Nej tak-ordninger. Hvis man ejer et sommerhus eller en anden ejendom uden bopælspligt, kan man også tilmelde denne adresse til en af de to nej tak-ordninger.

Ordningerne hedder:

  • "Reklamer – Nej tak"
  • "Reklamer og ugeaviser – Nej tak"

Omdelerne og de medarbejdere, der kører rundt til adresserne med posten, skal respektere eventuelle Nej tak-skilte på postkasserne.

Nej tak-ordningen gælder også gratis post uden påført navn

Nej tak-ordningerne gælder for post, som ikke har modtagerens navn skrevet udenpå, uanset om der er påført adresse eller ej.

For at undgå at modtage reklamer og lignende typer post med navn og adresse, kan man registrere sig på Robinsonlisten.

Tilmeldte på Robinsonlisten kan stadig modtage reklamepost uden påført navn og adresse, medmindre husstanden er tilmeldt en af de to Nej tak-ordninger.

To ordninger til post uden navn

Dem, som er tilmeldt ”Reklamer – Nej tak”, vil ikke modtage:

  • Almindelige kommercielle reklamer, fx tilbudsaviser fra fødevarekæder eller salgskataloger fra stormagasiner

Dem, som er tilmeldt ”Reklamer og ugeaviser – Nej tak”, vil ikke modtage:

  • Almindelige kommercielle reklamer, fx tilbudsaviser fra fødevarekæder eller salgskataloger fra stormagasiner
  • Gratis aviser og andre skrifter eller magasiner af erhvervsmæssig karakter
  • Telefonbøger, lokale vejvisere og aftenskolekataloger mv.

Visse materialer er undtaget nej tak

Noget materiale vil lovligt kunne omdeles til adresser, som er tilmeldt en af de to Nej tak-ordninger. Det drejer sig bl.a. om information fra staten, regionerne og kommunerne, materiale fra politiske partier, indsamlingsmateriale fra velgørende foreninger, kirkeblade.

Det er også lovligt at omdele post med informationer, der er vigtige for forbrugerne at få, selvom de handler om en virksomheds aktiviteter. Det gælder fx information om, at der bliver lukket for vandet i en periode.

Administrationen af Nej tak-ordningen

Det er FK Distribution A/S, der står for at modtage til- og frameldinger til de to Nej tak-ordninger, og som administrerer databasen med de adresser, der er tilmeldt ordningerne.

Når en husstand er blevet tilmeldt en af Nej tak-ordningerne, sender FK Distribution A/S et klistermærke, som skal sættes på den postkasse, der hører til husstanden.

 

Retningslinje

God markedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden pa ført navn af 1. januar 2017

Se Forbrugerombudsmandens retningslinjer for Nej tak-ordningen

Ofte stillede spørgsmål

 

Hvis en forbruger ikke modtager de ønskede reklamer, eller modtager for mange eller andre reklamer end dem, forbrugeren har valgt via NejTak+, kan forbrugeren klage eller stille spørgsmål til NejTak+ ved at rette henvendelse til FK Distribution på telefon 43 43 99 00, på e-mail eller pr. brev.

Kontaktoplysningerne er:

FK Distribution, Bredebjergvej 6, 2630 Taastrup
Via www.fk.dk kan man klage eller spørge elektronisk.

Ja. Med NejTak+ ordningen kan man sige nej tak til reklamer eller til reklamer og ugeaviser, men ja tak til at modtage bestemte tilbudsaviser, som omdeles af FK Distribution. Det er FK Distribution, der modtager tilmeldingerne til NejTak+. For at tilmelde sig NejTak+ skal forbrugeren være tilmeldt en af de to Nej tak-ordninger hos FK Distribution.

Hvis husstanden er tilmeldt en Nej tak-ordning og har opsat det korrekte mærke ved brevkassen og ikke har tilmeldt sig NejTak+, men FK Distribution alligevel har omdelt udvalgte tilbudsaviser, kan forbrugeren klage til FK Distribution.

Hvis forbrugeren efterfølgende modtager udvalgte tilbudsaviser omdelt af FK Distribution, kan vedkommende kontakte Forbrugerombudsmanden. Forbrugerombudsmanden vil så vidt muligt rette henvendelse til FK Distribution, men forbrugeren er ikke garanteret, at Forbrugerombudsmanden tager sagen op, da Forbrugerombudsmanden modtager over 5.000 sager om året og derfor er nødt til at foretage en streng prioritering blandt de henvendelser, Forbrugerombudsmanden modtager.

Hvis husstanden har sagt ja til at modtage ugeaviser (men ikke reklamer), kan man lovligt omdele telefonbøger, lokale vejvisere, aftenskolekataloger mv. Det er også lovligt at sende aviser og andre skrifter, der ikke kan karakteriseres som reklamer i markedsføringslovens forstand.

Hvis en husstand hverken ønsker at modtage reklamer eller ugeaviser, skrifter, telefonbøger og lignende, skal adressen derfor tilmeldes ordningen ”Reklamer og ugeaviser– Nej tak”.

Hvis forsendelsen ikke har til formål at sælge varer eller serviceydelser, kan den lovligt omdeles i en postkasse med et Nej tak-mærke. Det gælder fx information fra det offentlige, fra politiske partier, fra religiøse institutioner (fx lokale kirkeblade) eller fra velgørende foreninger eller sygdomsbekæmpende organisationer (indsamlings- eller oplysningsmateriale).

Nødvendig information af almen samfundsmæssig interesse kan også omdeles, selv om den er givet i forbindelse med ”erhvervsmæssig virksomhed”.

Alle forsendelser, der er sendt af private eller offentlige virksomheder, eller som i øvrigt har en såkaldt erhvervsmæssig karakter, fx har til formål at brande en virksomhed, skal respektere et Nej tak-mærke på postkassen.

Foreningers salg af bøger, tøj og rejser mv. eller andre virksomhedslignende aktiviteter skal respektere et Nej tak-mærke, også selvom overskuddet fra salget går til et velgørende formål.

Ja. Nej tak-ordningerne beskytter husstanden mod breve og reklamer og andre kommercielle forsendelser uden påført navn. Derfor kan en husstand, der er tilmeldt en af Nej tak-ordningerne, lovligt modtage reklamer, der er omdelt med det specifikke navn på.

Reklamer må dog ikke sendes til modtagere, der er tilmeldt Robinsonlisten og som ikke har sagt ja tak til henvendelser fra virksomheder, medmindre forbrugeren specifikt har bedt om det.

Der findes desuden en service, der hedder NejTak+, som kan levere de reklamer, forbrugeren ønsker, i en folder med navn og adresse på. Pga. det påførte navn og adresse vil denne reklamefolder blive lagt i postkassen, selvom modtageren er tilmeldt en Nej tak-ordning.

Nej. Hvis en husstand ikke ønsker at modtage reklamer og er tilmeldt en af Nej tak-ordningerne (”Reklamer – Nej tak” eller ”Reklamer og ugeaviser– Nej tak”), skal omdelerne af reklamer respektere husstandens nej tak. Dette gælder dog kun for reklamer, der er sendt uden modtagerens navn.

Reklamer med modtagerens navn kan som udgangspunkt godt sendes til husstande, der er tilmeldt en Nej tak-ordning. Personer, der er tilmeldt den såkaldte Robinsonliste, må dog ikke tilsendes reklamer.

Læs mere om Robinsonlisten her

Relaterede sager

Se alle