Skip navigation

Om forståelsen af vederlagsfrie betalingssurrogater, betalingstjenestelovens § 102 og indløsningsretten i § 39s.

11. juli 2014

Sag

Forbrugerombudsmanden har som svar på en forespørgsel udtalt, at det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at elektroniske gavekort e.l., som kan benyttes til at erhverve varer og tjenester hos udstederen, er at betragte som betalingssurrogater, selvom disse stilles vederlagsfrit til rådighed for brugere.

Det var af forespørgeren bl.a. anført, at efter forarbejderne til betalingstjenestelovens kapitel 10 kan betalingssurrogater enten være forudbetalte eller efterbetalte. Forarbejderne nævner herudover bonuspoint ved flyrejser, som typisk optjenes ved køb, som der betales for.
Det blev samtidig gjort gældende, at vederlagsfrie elektroniske rabatkuponer e.l., er salgsfremmende foranstaltninger, der har store lighedstræk med traditionelle rabatkuponer, men få paralleller til betalingssurrogater og/eller elektroniske penge.

Det blev desuden anført, at ”formålet med kontantindløsningsreglen i § 39 s i kapitlet om elektroniske penge er (alene) at beskytte den part, der betaler for en ydelse”. Det savner derfor mening at kræve kontantindløsning af såvel traditionelle rabatkuponer som fødselsdagskuponer o.l. der stilles til rådighed elektronisk og vederlagsfrit i markedsføringsøjemed.

Forbrugerombudsmanden pegede i sin besvarelse af forespørgslen på betalingstjenestelovens definition af ”forudbetalte betalingssurrogater”, jf. § 102, stk. 2. Det fremgår således direkte af ordlyden i stk. 2, at der kan være tale om forudbetalte betalingssurrogater, ”….hvor brugeren har modtaget en sådan værdi eller har fået forhøjet betalingsmidlets værdi”.

Desuden blev der henvist til lovbemærkninger, jf. lovforslag L 119, fremsat den 28. januar 2009 af den daværende økonomi- og erhvervsminister, som bl.a. har dannet grundlag for den vedtagne lov. Det fremgår således af bemærkningerne til stk. 2, at ”Definitionen af et forudbetalt betalingssurrogat i stk. 2 tager udgangspunkt i, at surrogatet – før en anvendelse kan ske – skal erhverves (købes) eller stilles vederlagsfrit til rådighed for brugeren af udstederen, eller at brugeren af udstederen har fået forhøjet surrogatets værdi.”

For så vidt angår fortolkningen af indløsningsreglen i § 39s har denne bestemmelse baggrund i reglerne om e-penge, jf. betalingstjenestelovens kapitel 3 a. E-penge er karakteriseret ved, at der ved udstedelsen indbetales midler af erhververen/brugeren til udbyderen. Denne forudsætning er ikke til stede, når der er tale om vederlagsfrie betalingssurrogater.

Under henvisning hertil har Forbrugerombudsmanden tilkendegivet, at § 39s må fortolkes indskrænkende i de tilfælde, hvor der hverken ved udstedelsen er indbetalt midler af brugeren eller indirekte i forbindelse med køb er indsat/optjent point e.l. på til et betalingssurrogat. I disse tilfælde må indløsningsretten efter § 39s efter Forbrugerombudsmandens opfattelse siges ikke at give mening.

Sagsnummer: 13/05390

Lovgrundlag:Lov om betalingstjenester - ophævet §§ 1-46, Lov om betalingstjenester - ophævet §§ 102-106

Sidst opdateret: 17. juli 2014

Kunne du bruge siden?