Automatisk overdragelse af medlemskaber og betalingsaftaler

26. november 2018

Sag

En fitnesskæde overdragede automatisk medlemskaber og betalingsaftaler til en anden kæde uden medlemmernes samtykke. Forbrugerombudsmanden vurderede, at overdragelsen af medlemskaberne og betalingsaftalerne var i strid med markedsføringslovens § 3 om god markedsføringsskik, § 4 om god erhvervsskik og betalingslovens § 82 om uautoriserede betalinger.

Forbrugerombudsmanden modtog en henvendelse fra en forbruger om, at hendes fitnessmedlemskab og betalingsaftale var blevet overdraget automatisk til en anden fitnesskæde uden hendes samtykke.

Fitnesskæden oplyste, at de orienterede medlemmerne om overdragelsen straks efter, at overdragelsen var sket. Det fremgik af orienteringsmailen, at medlemmet var blevet overdraget og havde fået nyt medlemsnummer, at medlemmerne ved afhentning af deres nye medlemskort skulle underskrive fitnesskædens medlemsbetingelser, og at medarbejderne fik instruks om at oplyse fremmødte medlemmer om muligheden for at opsige deres medlemskab.

Fitnesskæden oplyste også, at alle medlemmer, der ikke betalte deres medlemskab kontant, fik overdraget deres betalingsaftale om Betalingsservice.

Overdragelse af medlemskaber

I aftaleforholdet mellem fitnesskæden og medlemmerne optrådte fitnesskæden som realdebitor for så vidt angår forpligtelsen til at stille fitness til rådighed for medlemmerne.

Da et debitorskifte som altovervejende hovedregel kræver kreditors samtykke, kunne medlemskaberne efter Forbrugerombudsmandens opfattelse som udgangspunkt kun overdrages ved at indgå aftale om overdragelse med hvert enkelt medlem. En sådan aftale skal opfylde dansk rets almindelige aftaleretlige principper.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse måtte orienteringsmailen betragtes som en opsigelse af medlemmets daværende medlemskab med tilbud om indgåelse af en ny aftale med den nye fitnesskæde. Da medlemmerne var blevet overdraget automatisk, vurderede Forbrugerombudsmanden, at tilbuddet om at indgå en ny aftale om medlemskab ikke blev fulgt op af en gyldig accept fra medlemmerne, og at overdragelsen derfor skete uden medlemmernes samtykke.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at en overdragelse kunne ske uden samtykke fra medlemmerne, hvis det fremgik af aftalevilkårene mellem medlemmerne og deres daværende fitnesskæde, at fitnesskæden ensidigt kunne ændre vilkårene. Retten til ensidigt at ændre vilkårene i en aftale forudsætter dog altid, at virksomheden foretager en underretning af forbrugeren på passende vis og med et rimeligt varsel, og at forbrugeren har mulighed for at opsige aftalen, jf. bilag 1, pkt. 1, litra j, i direktivet om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler.

En virksomheds overtrædelse af den civilretlige forbrugerbeskyttelseslovgivning vil som udgangspunkt være i strid med markedsføringslovens regler om god skik.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at fitnesskæden handlede i strid med markedsføringslovens § 3 om god markedsføringskik og § 4 om god erhvervsskik i forbindelse med overdragelsen af medlemskaberne, da overdragelsen skete uden medlemmernes samtykke, medlemmerne ikke modtog en underretning om overdragelsen med et rimeligt varsel, og medlemmerne ikke havde mulighed for at opsige aftalen, før overdragelsen skete.

Overdragelse af betalingsaftaler

I aftaleforholdet mellem fitnesskæden og medlemmerne optrådte fitnesskæden som pengekreditor for så vidt angår medlemmernes betaling for medlemskab.

Da et kreditorskifte som altovervejende hovedregel kan ske uden samtykke fra debitor, kunne fitnesskæden uden videre overdrage retten til medlemmernes betaling for medlemskab.

En betalingstransaktion er dog kun autoriseret, hvis betaleren har givet samtykke til at gennemføre transaktionen, jf. betalingslovens § 82.

Overdragelse af en betalingsaftale er en overdragelse af retten til at iværksætte betalinger til debitering af betalerens konto via Betalingsservice. Da et samtykke til betalinger via Betalingsservice gives i en betalingsaftale, er det en forudsætning for retten til at iværksætte betalinger via Betalingsservice, at betaleren og betalingsmodtageren har indgået en aftale herom (en betalingsaftale).

Da det er grundlæggende for en betaler at vide, hvem der har adgang til at foretage hævninger på ens konto, var det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at et samtykke givet i en betalingsaftale kun omfatter betalingstransaktioner iværksat af den pågældende betalingsmodtager.

Forbrugerombudsmanden vurderede derfor, at en betalingsaftale ikke kan overdrages uden samtykke fra betaleren, og at der ved et kreditorskifte skal ske fornyelse af eksisterende betalingsaftaler.

Da fitnesskæden oplyste, at medlemmer, der ikke afhentede deres nye medlemskort inden for tre måneder, fik lukket deres medlemskab, og at eventuelle automatisk opkrævede betalinger via Betalingsservice blev tilbageført, afsluttede Forbrugerombudsmanden sagen med en orientering om, at fitnesskæden handlede i strid med markedsføringslovens §§ 3 og 4 om god skik og betalingslovens § 82.

Sagsnummer: 18/04803

Lovgrundlag:Betalingsloven - gældende § 82, Markedsføringsloven 2017 - gældende § 3, stk. 1

Kunne du bruge siden?