Uanmodede henvendelser

Uanmodede elektroniske henvendelser: ”Spam”

Spam er SMS’er, e-mails eller andre former for elektroniske meddelelser, som en erhvervsdrivende har sendt til nogen, der ikke har bedt om dem. Spam er ifølge markedsføringsloven forbudt, uanset om modtagerne er forbrugere, andre virksomheder, offentlige myndigheder eller andre.

Hvad er spam?

Spam

Det er spam, når du elektronisk modtager henvendelser med markedsføring fra virksomheder, som du ikke har givet tilladelse til at kontakte dig. Der er tale om spam (i lovens forstand), hvis henvendelsen indeholder følgende elementer:

- Henvendelsen er sendt ud af en virksomhed
- Henvendelsen er sendt via ”elektronisk post”, fx mail, sms og visse henvendelser på de sociale medier
- Henvendelsen indeholder markedsføring (reklame)
- Du har ikke sagt ja tak til at modtage markedsføring fra virksomheden

 

Phising og smishing

Falske mails og sms'er kaldes phishing og smishing. Det er metoder, som kriminelle bruger til at franarre dig dine personlige oplysninger fx betalingskortoplysninger.

 

Læs mere om falske mails og sms'er på sikkerdigital.dk

Anmeld andre falske e-mails, SMS eller telefonopkald (phising og smishing) til politiet.

Vejledning

Brug af konkurrencer og lignende ved indhentelse af forbrugernes samtykke

Læs Forbrugerombudsmandens samtykkevejledning her
Kontakt

Klag over spam

Uanset om du er forbruger eller erhvervsdrivende, kan du henvende dig, hvis du uanmodet har modtaget henvendelser via mail eller sms.

 

Se, hvordan du kan klage over spam her

Ja. Virksomheder kan straffes med bøde, hvis de overtræder spamforbuddet.

Det er ulovligt at sende markedsføring via mail, sms og anden elektronisk post til modtagere, der ikke har givet tilladelse til det (givet samtykke).

Spamforbuddet gælder i forhold til alle modtagere, dvs. uanset om henvendelsen sendes til en forbruger, en virksomhed, en offentlig myndighed mv.

Nej. Spamforbuddet gælder i forhold til alle modtagere, dvs. virksomheder må ikke sende elektronisk markedsføring til andre virksomheder, medmindre de har sagt ja tak til at modtage den type henvendelser. Det er uden betydning, om henvendelsen rettes til en generel postkasse, fx info@virksomhed.dk, til en hovedpostkasse, eller til en personlig modtager, fx en direktør eller ansat i en virksomhed.

Det er lovligt at sende mails, sms’er mv. med markedsføring til modtagere, der har bedt om det, dvs. har givet deres samtykke.

Læs mere om gyldigt samtykke i kapitel 7 i spamvejledningen

Nej. Det er kun henvendelser, der sendes ud med henblik på markedsføring. Markedsføring er ikke bare tilbud og rabatter men også omtale af en virksomhed og dens produkter (branding).

Spamforbuddet gælder kun for erhvervsdrivende. Det er ikke kun ”traditionelle” virksomheder, som kan være erhvervsdrivende og derfor skal overholde spamforbuddet. Også foreninger, fonde mv. og private personer kan være erhvervsdrivende, hvis de sender henvendelser ud om en erhvervsmæssig aktivitet.

Læs mere i kapitel 4 i spamvejledningen

Det kan de være. Henvendelser med markedsføring via privatbeskeder og notifikationer er fx omfattet af spamforbuddet, mens henvendelser i news feed ikke er det.

Mails og sms’er med et link til markedsundersøgelser, kundetilfredshedsanalyser eller lignende er som udgangspunkt ikke omfattet af spamforbuddet. Det betyder, at det er tilladt at sende den type henvendelser uden forudgående tilladelse (samtykke) fra modtagerne. Men hvis analysen mv. har til formål at ”brande” (fremme kendskabet til) en virksomhed eller reklamere for en virksomheds produkter, vil henvendelsen være spam og ulovlig, hvis modtageren ikke har givet tilladelse til det.

Ja, det er lovligt uden samtykke at sende en mail eller sms, hvor en kunde opfordres til at anmelde en købsoplevelse hos en virksomhed. Henvendelsen skal dog fremtræde neutral, og den må ikke indeholde markedsføring af virksomheden. Kunden skal derudover som udgangspunkt have mulighed for at frabede sig yderligere anmodninger om brugeranmeldelser.

Læs mere i kapitel 6.1 i spamvejledningen

Som udgangspunkt er det lovligt at have en dele-funktion på en hjemmeside eller i en app. Men hvis virksomheden belønner eller på anden måde skaber et incitament for, at brugere ”tipper venner”, vil ”tippet” til vennerne anses for at komme fra virksomheden. Det betyder, at virksomheden skal sikre, at brugernes venner har givet samtykke til at modtage elektronisk markedsføring fra virksomheden. Ellers vil henvendelser sendt via en ”tip-en-ven funktion” være spam.

Læs mere om ”tip-en-ven” i kapitel 4.3 i spamvejledningen

Et samtykke skal være udtryk for en frivillig, informeret og specificeret viljestilkendegivelse.

At samtykket er ”informeret vil sige, at personen skal være klar over, at han/hun giver et samtykke til markedsføring.

At samtykket er ”specificeret” vil sige, at det klart og utvetydigt skal fremgå, hvad og hvem der gives samtykke til.

At samtykket er ”frivilligt” vil sige, at personen skal have et reelt og frit valg. Et køb må fx ikke være betinget af, at man skal give et samtykke.

Læs mere om gyldigt samtykke i kapitel 7 i spamvejledningen

Nej. Et samtykke, der er indhentet ved, at et felt er afkrydset på forhånd, er ikke gyldigt samtykke, dvs. samtykket kan ikke bruges til at sende markedsføring.

Se dog spørgsmålet om ”reklamemails til tidligere kunder”.

Nej. Hvis det står i handelsbetingelserne, at kunden ved at acceptere betingelserne giver tilladelse (samtykke) til at modtage markedsføring, er det ikke et gyldigt samtykke, dvs. samtykket kan ikke bruges til at sende markedsføring. 

Samtykket (tilladelsen) kan formuleres forholdsvist bredt.

Det skal fremgå tydeligt, hvilke virksomheder personen vil modtage markedsføring fra.

Det skal fremgå tydeligt, hvordan personen vil blive kontaktet, fx pr. mail eller sms.

Det skal fremgå tydeligt, hvilke produkter eller kategorier af produkter virksomheden vil sende markedsføring om. Nogle virksomheden kan dog nøjes med at indhente samtykke til markedsføring ”inden for det produktsortiment”.

Læs mere om gyldigt samtykke i kapitel 7 i spamvejledningen

Ja. Et samtykke skal være specificeret, så det tydeligt fremgår, på hvilken kommunikationsform markedsføringen sendes. Har en person fx givet tilladelse til at modtage markedsføring pr. mail, kan samtykket ikke bruges til også at sende markedsføring pr. sms.

Læs mere om gyldigt samtykke i kapitel 7 i spamvejledningen

Nej. Et samtykke til at modtage markedsføring skal være hentet, før der rettes henvendelse ved brug af elektronisk post, fx mail eller sms. Et samtykke kan derfor ikke indhentes ved, at man sender en mail eller en sms med en opfordring til at tilmelde sig fx et nyhedsbrev. Et samtykke kan derimod indhentes via en hjemmeside eller ved, at forbrugeren udfylder en blanket.

Læs mere om gyldigt samtykke

Nej, så vil samtykket ikke være givet frivilligt. Det er dog tilladt fx at tilbyde en rabat til kunder, der samtidig med købet siger ”ja tak” til at modtage reklamer via sms eller mail. Det kræver dog, at kunden også har mulighed for at købe varen til normalpris uden at skulle acceptere elektroniske henvendelser.

Ja. Det er lovligt, at belønne en forbruger, der givet samtykke til markedsføring, med et lod i en konkurrence. Det skal dog være lige så tydeligt, at forbrugeren giver samtykke, som at forbrugeren kan vinde en præmie.

Læs mere om konkurrencer på nettet

Som udgangspunkt gælder et samtykke til at modtage markedsføring, indtil det tilbagekaldes. Det er dog Forbrugerombudsmandens opfattelse, at et samtykke kan falde bort efter principperne om passivitet, hvis virksomheden ikke har gjort brug af samtykket i en længere periode.

Læs mere om bortfald af samtykke i kapitel 8.3 i spamvejledningen

Virksomheden skal respektere, at en tilladelse (et samtykke) er tilbagekaldt, fra det øjeblik tilbagekaldelsen er kommet frem til virksomheden. Det vil som udgangspunkt være tilfældet på det tidspunkt, hvor et afmeldingslink er benyttet, eller hvor en mail om afmelding er modtaget hos virksomheden. Hvis en længere ekspeditionstid er nødvendig på grund af rimelige og velbegrundede arbejdsrutiner eller tekniske foranstaltninger, kan dette accepteres.

Så længe Facebook har en funktion, der gør at man kan frabede sig henvendelser fra bestemte virksomheders sider, er det tilladt. Når en facebookbruger ”liker” et opslag, er det omfattet af begrebet om ”andre midler til fjernkommunikation”. Det betyder, at en facebookbrugers venner skal have mulighed for at frabede sig opslag fra en bestemt virksomhed.

Læs mere om spamforbuddet og sociale medier i bilag 1 til spamvejledningen

Nej. Udsendelse af en ”servicemail” til en person, der har afbrudt et bestillingsforløb, hvor der gøres opmærksom på, at bestillingen er afbrudt, og hvordan bestillingen kan genoptages, vil være omfattet af spamforbuddet og er dermed ulovligt. En sådan mail kan derfor kun sendes, hvis modtageren forudgående har givet tilladelse (samtykke) til det.

Læs mere om lovligt samtykke i kapitel 6.1 i spamvejledningen

Forbrugerombudsmanden accepterer, at virksomheder viser et logo eller har en neutral henvisning til egen hjemmeside i en mailsignatur. Dette vil ikke være omfattet af spamforbuddet. Det vil derimod være omfattet, hvis mailsignaturen indeholder tilbud eller andre former for markedsføring. 

Nej. Det er ulovligt at sende mails mv. til nuværende kunder, hvis de har til formål at omtale yderligere produkter, medmindre kunden har givet sin tilladelse (samtykke) til det. Man må fx ikke sende en mail, hvor man tilbyder kunden andre af virksomhedens produkter.

Virksomheden må dog gerne sende en servicemeddelelse til kunderne, fx en mail om ændringer i aftalen, så længe mailen ikke indeholder omtale af yderligere produkter eller branding af virksomheden.

Læs mere om servicemeddelelser i kapitel 6.2 i spamvejledningen

Forbrugerombudsmanden accepterer, at virksomheder viser et logo eller har en neutral henvisning til egen hjemmeside i en mailsignatur. Dette vil ikke være omfattet af spamforbuddet. Det vil derimod være omfattet, hvis mailsignaturen indeholder tilbud eller andre former for markedsføring.

Nej. Det er ulovligt at sende mails mv. til nuværende kunder, hvis de har til formål at omtale yderligere produkter, medmindre kunden har givet sin tilladelse (samtykke) til det. Man må fx ikke sende en mail, hvor man tilbyder kunden andre af virksomhedens produkter.

Virksomheden må dog gerne sende en servicemeddelelse til kunderne, fx en mail om ændringer i aftalen, så længe mailen ikke indeholder omtale af yderligere produkter eller branding af virksomheden.

Læs mere om servicemeddelelser i kapitel 6.2 i spamvejledningen

Nej. Man må som udgangspunkt kun sende reklamemails til modtagere, der har givet tilladelse (samtykke) til det. Det gælder uanset, om modtageren er en tidligere kunde.

Det er kun lovligt sende mails til en tidligere kunde uden et samtykke, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

  • Kunden har oplyst sin mailadresse i forbindelse med et køb af et produkt hos virksomheden.
  • Kunden ved afgivelsen af mailadressen blev oplyst om, at mailadressen ville blive brugt til at sende reklamemails, og kunden samtidig havde mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette (fx ved at fjerne en forhåndsmarkering i et felt).
  • I mailen reklameres der kun for egne tilsvarende produkter, dvs. produkter der svarer til dem, som kunden købte, da han/hun oplyste sin mailadresse.
  • Kunden har mulighed for let og gebyrfrit at sige nej tak til flere henvendelser ved hver reklamemail.

Læs mere om undtagelsen til spamforbuddet i kapitel 9 i spamvejledningen

Ja, henvendelser, hvor modtageren tilbydes et job, er efter Forbrugerombudsmandens praksis ikke omfattet af spamforbuddet.

Relaterede sager

Se alle