Forbud mod inkassoskrivelser, der lignende stævninger

I slutningen af oktober 2002 modtog Forbrugerombudsmanden og Forbrugerinformationens telefoniske rådgivning på kort tid mange henvendelser fra forbrugere, der havde modtaget et noget specielt inkassobrev.

Du kan læse dommen som pdf.

Det fremgik af inkassobrevet, at det krav, som inkassofirmaets klient mente at have tilgode hos forbrugeren, nu var sendt i retten, da hverken inkassofirmaet selv eller dets klient frivilligt havde kunnet formå forbrugeren til at betale regningen.

Det fremgik samtidig af brevet, at inkassofirmaet stadig kunne nå at trække sagen tilbage fra stævningsmanden, hvis forbrugeren betalte det skyldige beløb inden 8 dage.

Brevet var vedlagt en kopi af den stævning, som angiveligt skulle være sendt i retten.

Reelt var ikke en eneste sag sendt i retten, og der var således blot tale om et forsøg på at presse forbrugeren til at betale det påståede krav.

Samtidig var inkassofirmaet og "dets klient" et og samme anpartsselskab, blot benyttede firmaet forskellige navne på brevpapiret alt efter, om det optrådte som oprindelig kreditor eller inkassofirma.

Forbrugerombudsmanden anså det for vildledende og i strid med god markedsføringsskik at oplyse forbrugerne om, at der i en sag er indgivet stævning til retten, hvis dette ikke er tilfældet. Der var efter Forbrugerombudsmandens opfattelse tale om en utilbørlig pression, et forsøg på at få forbrugere til at betale en regning, de måske ikke mener sig forpligtede til at betale, men med truslen om en retssag alligevel vælger at betale.

Forbrugerombudsmanden fandt det endvidere vildledende, at firmaets hovednavn ikke blev oplyst på brevpapiret, når firmaet optrådte som inkassofirma, idet forbrugerne herved blev bibragt det indtryk, at der var tale om et selvstændigt (og dermed autoriseret) inkassobureau. Samtidig udgjorde dette forhold en overtrædelse af anpartsselskabslovens § 2, stk. 4.

Da Forbrugerombudsmanden uden held havde forsøgt at komme i kontakt med firmaet, og da formålet med at nedlægge et forbud ville blive forspildt, hvis det skulle afvente en almindelig retssag, nedlagde Forbrugerombudsmanden i medfør af markedsføringslovens § 21, stk. 1, jf. § 13, stk. 1, et foreløbigt forbud lydende på at firmaet ikke måtte:

• udsende rykkerbreve, inkassobreve eller lignende, der kan give modtagerne indtryk af, at der er anlagt retssag/indgivet stævning mod dem, medmindre dette er tilfældet
• udsende rykkerbreve, inkassobreve eller lignende, der kan giver modtagerne indtryk af, at det er firmaet, der udsender en stævningsmand og som kan trække stævningsmanden tilbage igen
• udsende stævninger, der ikke indeholder oplysninger om, hvilken byret (navn og adresse) stævninger er indgivet til
• anvende et af selskabets binavne på breve, andre forretningspapirer, fakturaer mv. medmindre selskabets hovednavn samtidig oplyses i parentes

Forbrugerombudsmanden anlagde samtidig sag ved Sø- og Handelsretten til stadfæstelse af det foreløbige forbud.

Retten stadfæstede i første omgang forbuddet ved en foreløbig kendelse, og senere afsagde retten dom i overensstemmelse hermed, idet firmaet i mellemtiden havde taget bekræftende til genmæle heroverfor.

Firmaet afgav samtidig over for Forbrugerombudsmanden et tilsagn om fremover heller ikke at udsende rykkerskrivelser/inkassobreve vedlagt stævninger, udkast til stævninger eller lignende i det hele taget, medmindre der forinden var anlagt retssag/indgivet stævning mod den, rykkerskrivelsen/inkassobrevet sendes til.