Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
2011/5

Lovgivning

  • 3
  • 1

Valideringssagen

Højesteret udtalte bl.a., at bankers valideringsregler var en generel og kompleks problemstilling, som ikke var egnet til regulering gennem nedlæggelse af forbud efter markedsføringsloven, men i givet fald måtte søges via lovgivning.

 

[Bemærk: Den dagældende § 2 er videreført i nugældende § 3 i markedsføringsloven]

Højesterets pressemeddelelse i valideringssagen

8. december 1997

Højesteret har i dag truffet afgørelse i en principiel sag, som Forbrugerombudsmanden havde anlagt mod BG Bank. Sagen angik bankens såkaldte valideringsregler. Disse regler fastlægger, hvornår ind- og udbetalinger på kundernes konti får virkning for beregning af rente på kontoen. Ifølge reglerne forrentes indbetalinger normalt den første dag, banken har åben efter den dag, hvor indbetalingen er bogført. For udbetalinger beregnes derimod rente fra den samme dag, hvor udbetalingen er bogført.

BG Bankens valideringsregler svarer i alt væsentlig til de valideringsregler, der anvendes af de øvrige pengeinstitutter.

Forbrugerombudsmanden gjorde gældende, at denne forskel i tidspunktet for forrentningen af ind- og udbetalinger strider mod god markedsføringsskik og dermed mod markedsføringslovens § 1, der forbyder handlinger i strid med god markedsføringsskik. Forbrugerombudsmanden mente også, at reglerne indebærer en krænkelse af lovens § 2, der forbyder urigtige eller urimeligt mangelfulde angivelser, som er egnet til at påvirke efterspørgslen.

Forbrugerombudsmanden havde nedlagt en række forskellige påstande, som betød, at BG Bank enten fuldstændigt eller i et nærmere bestemt omfang fik forbud mod at anvende valideringsregler, hvor ind- og udbetalinger valideres (forrentes) tidsmæssigt forskelligt til ugunst for kunderne.

Valideringsreglerne er af stor betydning for indkomstdannelsen i pengeinstitutsektoren. I 1994 skønnede man, at Bikuben i kraft af reglerne havde en indtægt på ca. 150 mio. kr. om året, og at tallet for finanssektoren som helhed ikke var under 2 mia. kr. Der var under sagen tilvejebragt et omfattende materiale til belysning af, hvilke valideringsregler der gælder i andre europæiske lande.

Ved Højesterets enstemmige dom, der stadfæstede Sø- og Handelsrettens dom, fik Forbrugerombudsmanden ikke medhold i sine påstande. Højesteret fandt, at der er tale om en generel og kompleks problemstilling, som ikke er egnet til at blive reguleret gennem forbudsnedlæggelse efter markedsføringsloven, men som i givet fald må søges løst gennem lovgivningen.

I Højesterets dom hedder det:

"De af BG Bank anvendte valideringsregler svarer i alt væsentligt til de valideringsregler, der anvendes af de øvrige danske pengeinstitutter. Der er tale om ensidigt fastsatte standardvilkår, som i deres detaljer er vanskeligt tilgængelige. Vilkårene fører i flere situationer ­ navnlig ved de såkaldt valideringsmæssige overtræk, der er omtalt i Forbrugerombudsmandens påstand IV ­ til mindre rimelige resultater. Ved de elektroniske overførsler, der anvendes i dag, kan vilkårene ikke i samme omfang som tidligere begrundes med dækning af transaktionsomkostninger.

Valideringsreglerne belaster især erhvervskunder, som har beløbsmæssigt store betalingstransaktioner, mens de i typiske privatkundeforhold normalt kun har beskedne omkostningsmæssige konsekvenser.

Et indgreb, hvorved det forbydes BG Bank helt eller delvis at anvende sine valideringsregler i det omfang, de indebærer en valideringsmæssig forskelsbehandling af ind- og udbetalinger, vil få betydning for hele pengeinstitutsektoren og for dennes indkomststruktur. Et indgreb vil kunne tænkes gennemført på forskellige måder, hvilket illustreres dels af de nedlagte påstande, dels af de indhentede oplysninger vedrørende fremmed ret. Sagen angår således en generel problemstilling, som ikke er egnet til at blive reguleret gennem forbudsnedlæggelse efter markedsføringsloven, men som i givet fald må søges løst gennem lovgivning. Med denne begrundelse stadfæster Højesteret dommen."