Abonnement på vejhjælp omfatter af begrebet "redningstjeneste" i forbrugeraftaleloven

Forbrugerombudsmanden udtalte, at abonnement på ”traditionel vejhjælp” efter Forbrugerombudsmandens opfattelse som udgangspunkt er omfattet af begrebet ”redningstjeneste” i forbrugeraftalelovens § 4, stk. 2, nr. 4. Det betyder, at det er lovligt uden forudgående anmodning herom at ringe forbrugere op med henblik på salg af et abonnement på ”traditionel” vejhjælp.

En udbyder af vejhjælp anmodede Forbrugerombudsmanden om at tage stilling til, hvorvidt et abonnement på ”traditionel” vejhjælp, indeholdende fx assistance efter færdselsuheld, starthjælp, hjulskift og brændstofudbringning samt afdækning af bilruder mv., er omfattet af begrebet ”redningstjeneste” i forbrugeraftalelovens § 4, stk. 2, nr. 4.

I forbindelse med vedtagelse af en ny forbrugeraftalelov (lov nr. 1457 af 17. december 2013) skete der en udvidelse af den tidligere § 6, stk. 2, nr. 4 (nu § 4, stk. 2, nr. 4), der undtager henvendelser om aftaler om ”tegning af abonnement om redningstjeneste eller sygetransport” fra forbuddet mod at ringere forbrugere op. Tidligere omfattede undtagelsen alene virksomheder, der havde indgået en aftale med en eller flere kommuner om udførelse af rednings- og slukningsarbejde ved ildebrand. Denne betingelse blev ophævet, da den kunne medføre konkurrenceforvridning

Forbrugerombudsmanden udtalte, at telefoniske henvendelser til forbrugere med henblik på salg af abonnement på ”traditionel vejhjælpsservice”, der primært indeholder ”tjenester” (i modsætning til ”varer”), må anses som henvendelser med henblik på afsætning af en ”redningstjeneste”, jf. forbrugeraftalelovens § 4, stk. 2, nr. 4.

Erhvervsdrivende, som ønsker at anvende undtagelsen i forbrugeraftale-lovens § 4, stk. 2, nr. 2, skal dog respektere, hvis forbrugeren har frabedt sig sådanne henvendelser direkte over for den erhvervsdrivende, eller ved at være registreret på den såkaldte ”Robinsonliste”, jf. markedsføringslovens § 6, stk. 3.