Magasiner kunner ikke omdeles til adresser tilmeldt "Reklamer-Nej tak"

To magasiner kunne ikke rubriceres som skrifter, da magasinernes indhold primært blev valgt ud fra, hvilke ydelser magasinernes annoncører tilbød, og der var en direkte sammenhæng mellem magasinernes artikler og annoncerne. Derfor kunne magasinerne ikke omdeles til adresser tilmeldt en ”Nej tak”-ordning.

Et mediebureau ønskede Forbrugerombudsmandens stillingtagen til, om to magasiner kunne rubriceres som gratisaviser/skrifter efter Forbrugerombudsmandens retningslinjer om god markedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden påført navn, så magasinerne lovligt kunne omdeles til adresser tilmeldt ordningen ”Reklamer – Nej tak”.

Mediebureauet oplyste, at formålet med de to magasiner bl.a. var at skabe flere opgaver til det lokale erhvervsliv, og at annoncørerne primært var lokale fagfolk, der kunne placere deres annoncer i forbindelse med artikler, som omhandlede annoncørernes kompetencer.

Forbrugerombudsmanden oplyste, at en gratisavis/et skrift efter retningslinjerne er en udgivelse, som har et ikke ubetydeligt redaktionelt indhold i forhold til andelen af reklamer, og hvor der ikke er en direkte tilknytning mellem det redaktionelle stof og annoncer.

På baggrund af oplysningerne i mediebureauets henvendelse og på bureauets hjemmeside og ud fra magasinernes indhold vurderede Forbrugerombudsmanden, at magasinernes indhold ikke primært blev valgt og redigeret ud fra journalistiske kriterier, men i højere grad ud fra, hvilke ydelser annoncørerne tilbød, og at der var en direkte sammenhæng mellem det redaktionelle stof og annoncerne.

Derfor kunne de to magasiner ikke rubriceres som skrifter i retningslinjernes forstand, og magasinerne kunne ikke lovligt omdeles til adresser, som var tilmeldt en ”Nej tak”-ordning.