Låneaftaler var ugyldige som følge af manglende kreditværdighedsvurdering

En forbruger levede af offentlig forsørgelse og havde ifølge oplysningerne i eSKAT en gennemsnitlig nettoindkomst på ca. 7.000 kr. pr. md. Heraf skulle forbrugeren betale husleje, el, vand, varme og andre løbende faste udgifter, afdrag på eksisterende gæld, transport og udgifter til medicin, andre daglige fornødenheder samt uforudsete udgifter. Derudover skulle forbrugeren kunne betale ydelserne på de nye lån, hvor alene de månedlige påløbne renter udgjorde 1.635 kr. pr. md.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at de to forbrugslånsvirksomheder havde overtrådt kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, og dermed havde handlet i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 3, stk. 1, idet de ikke havde vurderet forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger inden bevillingen af lånene.

Derudover vurderede Forbrugerombudsmandens, at en kreditværdighedsvurdering efter § 7 c, stk. 1, ville have ført til det resultat, at forbrugeren ikke var i stand til afvikle de nye lån inden rimelig tid. Forbrugslånsvirksomhederne skulle således have afstået fra at bevilge lånene, da det medførte en overgældssætning af forbrugeren.

Henset til at låneaftalerne kom i stand på baggrund af manglende overholdelse af kreditværdighedsvurderingspligten i kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, var det Forbrugerombudsmandens vurdering, at låneaftalerne skulle tilsidesættes, jf. aftalelovens § 38 c, jf. § 36, som følge af forholdene ved aftalernes indgåelse, således at forbrugeren alene var pligtig at tilbagebetale de lånte beløb, uden tillæg af nogen form for renter eller omkostninger - herunder misligholdelsesomkostninger - og efter fradrag af eventuelt allerede indbetalte beløb.

Virksomhederne valgte at frafalde deres krav på renter og omkostninger, selvom de ikke var enige i Forbrugerombudsmandens vurdering.