Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
17/07467

Lovgivning

  • 3, stk. 1

Folder med information kunne husstandsomdeles

En folder, som havde til formål at give information af historisk karakter, kunne lovligt husstandsomdeles, da folderen ikke var en erhvervsmæssig aktivitet omfattet af Forbrugerombudsmandens retningslinjer om god markedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden påført navn.

En udgiver ønskede at husstandsomdele en folder i en kommune med information om kommunens historiske betydning i forbindelse med Reformationen.

Udgiveren havde bl.a. fået tilskud fra kommunen og fra et udvalg i Folketinget til at udarbejde folderen.

Ud fra udgiverens oplysninger og på baggrund af folderens indhold vurderede Forbrugerombudsmanden, at formålet med folderen var at informere om kommunens historiske betydning i forbindelse med Reformationen.

Derfor var folderen ikke en erhvervsmæssig aktivitet omfattet af Forbrugerombudsmandens retningslinjer om god markedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden påført navn og kunne lovligt omdeles til adresser, selvom adresserne var tilmeldt en ”Nej tak”-ordning.