Uanmodet henvendelse og manglende oplysninger ved salg af konvertible virksomhedsobligationer

En forbruger besvarede en forbrugerundersøgelse, der lå på internettet. Blandt andet svarede forbrugeren på følgende spørgsmål:

• Har du, eller overvejer du at starte en opsparing?
• Hvor meget planlægger du at bruge på en opsparing, udover det du har?
• Er du registreret i RKI?
• Ønsker du at blive kontaktet af [selskabs navn]?

Forbrugeren oplyste, at hun gerne ville spare under 500 kr. op om måneden og ikke var i RKI. Hun angav også e-mail og telefonnummer og sagde ja til at blive kontaktet af selskabet.

Forbrugerne blev efterfølgende ringet op af selskabet, som oplyste, at forbrugeren havde vundet en times gratis økonomisk rådgivning, hvor selskabet ved et hjemmebesøg ville rådgive om, hvordan forbrugeren kunne spare penge i hverdagen. Da selskabet kom hjem til forbrugeren viste det sig imidlertid, at det egentlige formål med hjemmebesøget var at sælge konvertible virksomhedsobligationer og samtidig tilbyde finansiering heraf.

Forbrugeren købte for 50.000 kr. obligationer. Forbrugeren betalte de 10.000 kr. kontant og lånte de resterende 40.000 kr. af selskabet. Efter et år med månedlige betalinger på lånet og næsten intet afkast på obligationerne fortrød forbrugeren sit køb, hvilket selskabet afslog.

Forbrugerombudsmanden fandt ikke, at selskabet havde fået udtrykkeligt og utvetydigt samtykke til at måtte ringe forbrugeren op med henblik på at aftale et møde hjemme hos forbrugeren, hvor der kunne sælges obligationer og indgås kreditaftaler. Selskabets telefoniske henvendelse til forbrugeren var derfor i strid med forbrugeraftalelovens § 6, stk. 1.

Det var derudover Forbrugerombudsmandens opfattelse, at forbrugeraftalelovens kapitel 3 og 4 fandt anvendelse på aftalen, fordi forbrugeren ikke havde givet samtykke til, at hjemmebesøget kunne omhandle salg af sådanne ydelser, jf. forbrugeraftalelovens § 2, stk. 2, nr. 2.

Forbrugerombudsmanden fandt ikke, at selskabet havde opfyldt oplysningskravet i forbrugeraftalelovens § 13 og § 11, stk. 1. Efter forbrugeraftalelovens § 13, stk. 1, nr. 4, skulle selskabet f.eks. på varigt medie oplyse om særlige risici ved tjenesteydelserne.

Selskabet havde givet oplysning om risiciene ved køb af de konvertible obligationer i det prospekt, som blev udleveret til forbrugeren i forbindelse med aftalens indgåelse.

De omstændigheder hvorunder aftalen var kommet i stand skærpede efter Forbrugerombudsmandens opfattelse selskabets pligt til at oplyse om risiciene ved produktet.

Forbrugerombudsmanden vurderede således, at oplysningerne i prospektet ikke på tilstrækkelig vis sikrede, at forbrugeren forstod, hvad produktet gik ud på - nemlig at købet af obligationerne ikke var en opsparing, sådan som forbrugeren havde ønsket at få besøg om. Derimod var der i virkeligheden tale om finansieret køb af obligationer, der var ansvarlig lånekapital og som indeholdt en gevinstchance efter udløbet af obligationens 20-årige løbetid. Indtil udgangen af den 20-årige periode risikerede forbrugeren derfor at miste hele værdien af sin investering.

Ved gennemgangen af forbrugerens kreditaftale kunne Forbrugerombudsmanden heller ikke se, at kreditaftalelovens krav om prækontraktuelle og kontraktuelle oplysninger, jf. § 7 a og § 8 var opfyldt. Blandt andet var der tilsyneladende ikke oplyst om fortrydelsesretten efter kreditaftalelovens § 19 samt om ÅOP.

Det var således Forbrugerombudsmandens umiddelbare opfattelse, at klagerne havde mulighed for at fortryde den indgåede kreditaftale efter reglerne i kreditaftalelovens § 19.

Forbrugerombudsmanden mente tillige, at kontrakten ikke gav hjemmel til, at selskabet kunne opkræve et ekspeditionsgebyr på 13.750 kr. samt gebyr for gensalg på 12.000 kr., når forbrugeren ville ud af aftalen.

På den baggrund meddelte selskabet, at forbrugeren kunne komme skadesløst ud af hele aftalen. Endvidere ville selskabet få en advokat til at gennemgå hele konceptet med henblik på at sikre, at forbrugerlovgivningen fremover blev overholdt.