Vurdering af kreditværdighed skal fortages på baggrund af fyldestgørende oplysninger om forbrugerens udgiftsniveau

Kreditværdighedsvurdering kan hverken baseres på en standardsats for størrelsen af de faste løbende udgifter, som ikke tager hensyn til de konkrete forhold hos den enkelte låneansøger, eller på oplysninger fra låneansøgeren, der ikke forekommer troværdige. Efter at have tilrettet sine procedurer gav forbrugslånsvirksomheden tilsagn om fremover at overholde kreditaftalelovens § 7 c.

En forbrugslånsvirksomhed oplyste, at virksomheden ved sin vurdering af låneansøgerens kreditværdighed lagde til grund, at ansøgeren havde faste månedlige udgifter for et på forhånd fastsat standardbeløb til betaling af udgifter til husleje, el, vand, varme, renovation, forsikringer, telefoni, internet, tv, licens, bil/transport, A-kasse, fagforening, fritidsmedlemskaber, afdrag på gæld og daginstitutioner. Hvis låneansøgeren oplyste et højere beløb, blev dette beløb lagt til grund ved kreditværdighedsvurderingen.

Det var Forbrugerombudsmandens vurdering, at virksomheden havde overtrådt kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, og dermed god markedsføringsskik, idet virksomheden ikke vurderede låneansøgernes kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, inden bevilling lån, fordi virksomheden - uanset indtægtsniveau og andre konkrete forhold for de enkelte forbrugere - anvendte et minimumsbeløb for forbrugernes faste udgifter, som var lavere end det i Danmarks Statistikbank oplyste gennemsnitlige udgiftsniveau alene til bolig, transport og it for personer med tilsvarende bruttoindtægt og ikke indhentede tilstrækkelig dokumentation for forbrugernes faste udgifter, når forbrugernes oplysninger ikke forekom troværdige.

Den 10. september 2019 gav virksomheden over for Forbrugerombudsmanden tilsagn om fremover at indhente oplysninger fra låneansøgeren om dennes faste løbende udgifter til brug for overholdelsen af kreditaftalelovens § 7 c, herunder indhentelse af tilstrækkelig dokumentation for faste løbende udgifter, når det udgiftsniveau låneansøgeren har oplyst er lavere end hvad man må forvente at en gennemsnitsforbruger bruger pr. måned i forhold til eksempelvis bolig, alder, leveforhold, husstandsindkomst (sammenholdt med e-SKAT) antal personer i husstanden, geografisk placering osv., eller det oplyste udgiftsniveau i øvrigt vurderes utroværdigt.

Sagen var et led i Forbrugerombudsmandens undersøgelse af i alt ni forbrugslånsvirksomheders procedurer for vurdering af låneansøgernes kreditværdighed inden bevilling af lån.