Telefonisk markedsføring

Ved en forbrugers telefoniske henvendelse til en erhvervsdrivende måtte denne efter Forbrugerombudsmandens opfattelse alene omtale det emne, som anmodningen vedrørte og ikke markedsføre andre produkter. Forbrugerombudsmanden tog ved vurderingen udgangspunkt i praksis omkring forbrugeraftalelovens § 6.

Telefonisk markedsføring

En erhvervsdrivende spurgte Forbrugerombudsmanden, om det ville være lovligt at forsøge at sælge andre af selskabets produkter til kunder, der selv henvendte sig telefonisk til den erhvervsdrivende, og om det gjorde nogen forskel, om kunden ringede i et andet øjemed end for at købe et produkt.

Forbrugerombudsmanden henviste til markedsføringslovens § 6a [nu § 6] og forbrugeraftalelovens § 2 (nu § 6), der begge primært vedrører henvendelser fra den erhvervsdrivendes side og ikke den omvendte situation, men som alligevel kunne danne grundlag for en vurdering af sagen.

Forbrugerombudsmanden henviste således til den praksis, der har dannet sig efter forbrugeraftalelovens § 2 (nu § 6), hvorefter den erhvervsdrivende, i de tilfælde hvor forbrugeren på forhånd har anmodet om en telefonisk henvendelse fra den erhvervsdrivende, alene må omtale det emne, som anmodningen vedrører. Har en forbruger anmodet om at blive ringet op vedrørende et servicespørgsmål, må man således ikke under den efterfølgende telefonsamtale prøve at sælge et af selskabets produkter.

Dette udgangspunkt måtte efter Forbrugerombudsmandens opfattelse også gælde ved forbrugerens egen telefoniske henvendelse, idet forholdene her ikke adskiller sig væsentligt fra det ovenfor nævnte eksempel.

Forbrugerombudsmanden fandt det på den baggrund bedst stemmende med god markedsføringsskik, hvis man ved kunders egne telefoniske henvendelser følger de retningslinjer, som Forbrugerombudsmanden tidligere har udstukket i relation til forbrugeraftalelovens § 2 (nu § 6). Se disse i Juridisk Årbog 1993-1994 s. 65 ff. (2001-116/5-375)