Rykker og inkassoproces var indledt uden rimelig grund da aftalen ikke kunne dokumenteres

Sagen vedrørte en virksomhed, der benyttede sig af en telemarketingleverandør til telefonisk at sælge abonnementer på tidsskrifter til forbrugere.

En forbruger klagede over, at hans kone var blevet kontaktet af den pågældende telemarketingleverandør med henblik på at blive abonnent på en række tidsskrifter. Til trods for at tilbuddet blev afvist, modtog forbrugeren efterfølgende de pågældende tidsskrifter med posten.

I forlængelse heraf forsøgte forbrugeren at kontakte virksomheden telefonisk, dog uden at kunne komme igennem på det oplyste telefonnummer. Forbrugeren afleverede ligeledes tidsskrifterne på posthuset og rettede senere skriftlig henvendelse til virksomheden.

Da forbrugeren nægtede at betale for abonnementerne, indledte virksomheden rykker- og inkassoprocedure.

Virksomheden meddelte Forbrugerombudsmanden, at abonnementsaftalerne var indgået mundtligt via deres telemarketingleverandør, og at de ikke havde modtaget de tidsskrifter, forbrugeren havde returneret på posthuset, da posthuset ikke sender returnerede tidsskrifter retur til afsenderen. Virksomheden blev derfor først opmærksom på forbrugerens indsigelser ca. en måned efter fremsendelsen af de første tidsskrifter.

Uanset forbrugerens afvisning af tilbuddet over for telefonsælgeren, anså virksomheden desuden forbrugeren for at være bundet af aftalen, grundet forbrugerens passivitet efter modtagelsen af tidsskrifterne.

Af denne grund anså virksomheden ligeledes rykker- og inkassoprocessen for at have været berettiget.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at der ikke vil være rimelig grund til at sende rykkerskrivelser i henhold til rentelovens § 9 b, stk. 1, hvis det bestrides, at der foreligger en aftale, og virksomheden ikke kan dokumentere aftalens eksistens.

Da virksomheden ikke kunne dokumentere, at forbrugeren havde indgået en mundtlig aftale med telemarketingleverandøren, havde virksomheden efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke haft rimelig grund til at fremsende rykkerskrivelser eller til at indlede en inkassoproces over for forbrugeren.

Af forbrugeraftalelovens § 6 følger det desuden, at fremsendelsen af en vare til en forbruger uden dennes forudgående anmodning, og hvor dette ikke skyldes en fejl, medfører, at forbrugeren kan beholde varen vederlagsfrit.

Forbrugeren havde derfor været berettiget til at beholde tidsskrifterne vederlagsfrit.

Bestemmelsen har til formål at hindre den såkaldte negative aftaleindgåelse ved salg af varer, dvs. fremsendelse af varer til forbrugere uden forudgående aftale herom og med opfordring til at betale for varen. Dette følger ligeledes af almindelige aftaleretlige regler, idet manglende svar på et tilbud ikke kan anses som en accept.

Af disse grunde meddelte Forbrugerombudsmanden virksomheden, at denne havde handlet i strid med markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik ved at sende rykkerskrivelser til forbrugeren uden rimelig grund, jf. rentelovens § 9 b, stk. 1, og ved at kræve betaling for forsendelser, som forbrugeren i henhold til forbrugeraftalelovens § 6 kunne beholde vederlagsfrit.