Kopi af samtykke på et varigt medium

En brancheorganisation bad Forbrugerombudsmanden om en udtalelse om, hvorledes medlemmerne kunne opfylde kravene i forbrugeraftalelovens § 13, hvorefter den erhvervsdrivende skal udlevere en kopi af forbrugerens eventuelle udtrykkelige samtykke til og anerkendelse af, at denne mister sin fortrydelsesret, når udførelsen påbegyndes inden fortrydelsesfristens udløb.

Organisationen ville gengive kundens samtykke i ordrebekræftelsen, som ville blive gjort tilgængelige i en elektronisk forbrugsoversigt på ”Min Side”. ”Min Side” er kundens personlige side i udbyderens selvbetjeningsunivers. Kunden ville her have mulighed for at se, hvilke film der var lejet, leveringstidspunktet og prisen, og oplysningerne ville være tilgængelige der i et år.

Organisationen oplyste, at film kan bestilles online via en computer, herunder på mobile enheder via en app eller via set-top-boksen, som hører til kundens tv-abonnement.

Oplysningerne på ”Min Side” ville som følge af krav til de bagvedliggende it-systemer ikke kunne ændres. Vedr. muligheden for at gengive/kopiere oplysningerne, oplyste organisationen, at man ikke kan udskrive fra fjernsynet/set-top-boksen. Til kundens tv-abonnement er imidlertid oftest tilknyttet en elektronisk selvbetjeningsløsning, og kunden har her via ”Min Side” adgang til en forbrugsoversigt, som kan lagres og gengives fx via en udskrift. Hvis en forbrugsoversigt kun er tilgængelig via forbrugsoversigten på fjernsynsskærmen/set-top-boks, og kunden ønsker at lagre og gengive oversigten på et andet medie, vil kunden kunne tage et fotografi af forbrugsoversigten.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at efter ordlyden af § 13, stk. 2, 2. punktum skal der udleveres en kopi af samtykket. Efter § 25, stk. 3, nr. 3, der henviser til § 13, stk. 2, 2. punktum, skal der alene udleveres en bekræftelse af samtykket. Forarbejderne anvender både udtrykket ”en kopi” og ”en bekræftelse”. Der var således tvivl om, hvorledes dette udtryk skulle fortolkes.

Da det fremgår af forbrugerrettighedsdirektivets artikel 8, stk. 7, at den erhvervsdrivende skal give forbrugeren en bekræftelse af forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke, var det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at § 13 må fortolkes således, at det i den beskrevne situation, hvor der er tale om fjernsalg af digitalt indhold, er tilstrækkeligt at bekræfte forbrugerens samtykke på et varigt medium.

Vedrørende spørgsmålet om ”Min Side” i den erhvervsdrivendes elektroniske selvbetjeningsunivers kan betragtes som et varigt medium udtalte Forbrugerombudsmanden, at efter forbrugeraftalelovens § 13, stk. 1, skal den erhvervsdrivende ”give” forbrugeren en bekræftelse af aftalen på et varigt medium.

§ 13, stk. 1, gennemfører forbrugerrettighedsdirektivets artikel 8, stk. 7, hvorefter ”Den erhvervsdrivende skal give forbrugeren bekræftelsen af den indgåede aftale på et varigt medium […]”

EU-Domstolen har i dom af 5. juli 2012, Content Services (sag C-49/11) udtalt, at et hyperlink i en bekræftelsese-mail til den erhvervsdrivendes hjemmeside, hvor der var oplysning om bl.a. fortrydelsesretten, ikke kunne siges at give forbrugeren de prækontraktuelle oplysninger på et varigt medium. Domstolen henviste endvidere til, at oplysningerne efter den dagældende artikel 5, stk. 1, skulle modtages af forbrugeren på et varigt medium, medmindre oplysningerne allerede var givet til forbrugeren på denne måde forud for aftalens indgåelse.

Forbrugerombudsmandens bemærkede, at organisationen ikke over for Forbrugerombudsmanden havde godtgjort, at det ikke var muligt senere at ændre oplysningerne. Det var derfor Forbrugerombudsmandens opfattelse, at kravet om, at oplysningerne skal kunne lagres af forbrugeren og gengives uændret, næppe vil være opfyldt, når oplysningerne befinder sig på udbyderens hjemmeside, og således må antages at være underlagt dennes kontrol.

Forbrugerombudsmanden bemærkede endvidere, at det forhold, at kunden i nogle tilfælde kunne være nødt til at tage et billede af tv-skærmen, ikke levede op til kravet om, at mediet kan opfylde samme funktioner som papirmediet.

Der kunne også rejses tvivl om, hvorvidt kravet om, at oplysningerne skal være givet til forbrugeren som krævet efter § 12, stk. 1, er opfyldt, når forbrugeren alene i forbindelse med bestillingen bliver oplyst om, hvor i den erhvervsdrivendes selvbetjeningsunivers forbrugeren kan finde oplysningerne.