Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
11/08160

Lovgivning

  • 1
  • 16

Ikke ulovligt kun at give rabat til de kunder, der gjorde opmærksom på lavere internetpris

En erhvervsdrivende havde forskellige priser på de samme varer i hhv. sin internetbutik og fysiske butikker og førte en fast politik, hvor kunder i den fysiske butik, der påpegede, at en vare var billigere i internetbutikken, fik varen til den billigere pris. Forbrugerombudsmanden vurderede, at det ikke var ulovligt.

Forbrugerombudsmanden blev opmærksom på, at en erhvervsdrivende førte en prispolitik, hvor det var fast praksis, at hvis en kunde i den fysiske butik gjorde ekspedienten opmærksom på, at en vare kunne fås billigere i den erhvervsdrivendes internetbutik, fik kunden den pågældende vare til den billigere pris. Den erhvervsdrivende oplyste imidlertid ikke generelt, at der var denne mulighed for rabat.

Forbrugerombudsmanden besluttede at undersøge nærmere, om denne praksis var lovlig.

Forbrugerombudsmanden meddelte den erhvervsdrivende, at der ikke i sig selv er noget til hinder for, at en erhvervsdrivende, der både driver en internetbutik og fysisk butik, har forskellige priser på de samme varer med henvisning til den fri prisdannelse på markedet, samt i øvrigt at der typisk er færre omkostninger forbundet med at drive en internetbutik.

Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at den erhvervsdrivendes prispolitik rejste spørgsmål i forhold til markedsføringslovens § 16 om organiseret rabat, hvorefter den erhvervsdrivende skal skilte med det, hvis der ydes organiseret rabat til medlemmer af foreninger eller organisationer eller til bestemte persongrupper.

§ 16 forudsætter imidlertid, at der er et trepartsforhold mellem en rabatmodtager, en rabatgiver og en rabatformidler (fx en kundeklub eller fag-forening), hvilket der ikke forelå i denne sag.

Forbrugerombudsmanden undersøgte endvidere, om den erhvervsdrivende var forpligtet til at oplyse om den billigere internetpris (og den deraf følgende mulighed for rabat) af egen drift som følge af princippet om sælgers loyale oplysningspligt, som i forbrugerkøb fremgår direkte af købelovens § 76, stk. 1, nr. 3.

Det fremgår imidlertid af forarbejderne til bestemmelsen, at den ikke forpligter sælgeren til at oplyse køberen om, at en vare fås billigere et andet sted.

Endelig rejste den erhvervsdrivendes prispolitik efter Forbrugerombuds-mandens opfattelse spørgsmål om markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik.

For at en kunde kunne få rabatten i den erhvervsdrivendes fysiske butik, skulle kunden være opmærksom på, at varen kunne fås billigere i den erhvervsdrivendes internetbutik.

En rapport fra Danmarks Statistik om befolkningens brug af internet i 2010 viser, at en meget stor del af den ældre befolkning ikke har internet i hjemmet og aldrig bruger internet.

Den erhvervsdrivendes prispolitik ville derfor særligt ramme ældre mennesker.

Selvom ældre eventuelt ikke har internet i hjemmet, har de dog mulighed for at komme på internettet, fx på biblioteket. Samtidig er der i dansk ret uden for arbejdsmarkedet ikke et forbud mod aldersdiskrimination. Forbrugerombudsmanden meddelte på den baggrund den erhvervsdrivende, at han var mest tilbøjelig til at mene, at den erhvervsdrivendes prispolitik ikke var i strid med god markedsføringsskik.