Bøde på 30.000 kr. for at vildlede forbrugere i telefonsamtaler

Forbrugerombudsmanden modtog en række klager over, at telefonsælgere, der på vegne af virksomheden ringede forbrugere op med et tilbud på enkelte magasiner, ikke oplyste, at forbrugerne skulle tegne et abonnement for at få den rabat, som de blev tilbudt. Det var en væsentlig oplysning for forbrugerne, som telefonsælgerne udelod i strid med markedsføringslovens § 6, stk. 1.

Herudover oplyste telefonsælgerne heller ikke forbrugerne om fortrydelsesret mv. i strid med forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 9.

Endelig havde virksomheden sendt en faktura med opkrævning for en løbende abonnementsaftale på et af selskabets magasiner, selvom der ikke var indgået en aftale med forbrugeren herom, hvilket var i strid med markedsføringslovens § 9, jf. pkt. 21 i bilaget til markedsføringsloven.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at virksomheden ikke havde gjort, hvad der var muligt for at sikre, at telemarketingsbureauet overholdt loven og politianmeldte derfor virksomheden.

Virksomheden accepterede en bøde på 30.000 kr. I formildende retning lagde Forbrugerombudsmanden bl.a. vægt på, at den tilsigtede økonomiske gevinst/fortjeneste ved markedsføringen måtte antages at have været relativt beskeden, at virksomheden havde samarbejdet ved oplysningen af sagen og den lange sagsbehandlingstid.

Når en virksomhed indgår en aftale med et telemarketingsbureau om at ringe forbrugere op med henblik på at sælge virksomhedens produkter, har telemarketingsbureauet også et selvstændigt ansvar for at overholde lovgivningen. Forbrugerombudsmanden politianmeldte derfor også telemarketingbureauet og direktøren for telemarketingsbureauet.

Anklagemyndigheden besluttede dog at indstille efterforskningen af sagen mod telemarketingsbureauet og direktøren, fordi direktøren/ejeren af telemarketingsbureauet var bosiddende på Filippinerne, og fordi ressourceforbruget ved en efterforskning ikke ville stå i rimeligt forhold til sagens karakter og alvor.