Udtalelse om forståelsen af kontantreglen

Forbrugerombudsmanden modtog en forespørgsel fra en kommune om, hvorvidt en række forskellige betalingssituationer ville være omfattet af kontantreglen i betalingstjenestelovens § 56. Der var ikke anmodet om en formel forhåndsbesked, og Forbrugerombudsmanden besvarede derfor henvendelsen telefonisk.

Efter betalingstjenestelovens § 56 er alle betalingsmodtagere, herunder fx kommuner forpligtet til at modtage kontant betaling, hvis betalingsmodtageren modtager andre betalingsmidler som for eksempel betalingskort. Formålet med bestemmelsen er, at forbrugeren skal have valgfrihed mellem forskellige betalingsmidler. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse i fjernsalgssituationer (for eksempel køb over internettet eller telefonen), eller hvis salget sker i et ubemandet selvbetjeningsmiljø.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at der skal anvendes en formålsfortolkning ved forståelsen af kontantreglen. Formålet med bestemmelsen er at sikre forbrugerne muligheden for at betale med kontanter. Det var derfor Forbrugerombudsmandens opfattelse, at de to undtagelser til kontantreglen skal forstås snævert.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at der kun foreligger et ubemandet selvbetjeningsmiljø i bestemmelsens forstand, hvis salgsdelen kan fungere helt uden personlig betjening. Herudover vurderede Forbrugerombudsmanden, at der ikke foreligger et ubemandet selvbetjeningsmiljø, hvis der er personale til stede, som sælger andre varer. Derudover vurderede Forbrugerombudsmanden, at hvis der er personale til stede, som udfører arbejdsopgaver, der er knyttet til salgsdelen, foreligger der ikke et ubemandet selvbetjeningsmiljø.