Gå til resume Gå til indhold

Få en forhåndsbesked

kontakt
Artikel

Som virksomhed kan du få en vurdering af en planlagt markedsføringsindsats og en udtalelse fra Forbrugerombudsmanden, om den er lovlig. Det kaldes også en forhåndsbesked.
Gå til indhold

I forhåndsbeskeden vil Forbrugerombudsmanden, så vidt det er muligt, tage stilling til, om den pågældende markedsføringsindsats er lovlig eller i hvor høj grad indholdet af markedsføringen er i strid med lovgivningen. Det kan fx dreje sig om et salgs- eller reklamefremstød eller indholdet af annoncer og kampagner, som virksomheden ønsker at iværksætte.  

Det bør du vide  

For at vi kan vurdere, om et markedsføringstiltag er i overensstemmelse med markedsføringsloven, skal der være tale om et konkret udarbejdet markedsføringstiltag, som endnu ikke er sat i værk på det tidspunkt, du beder om anmodningen.  

Virksomheden bærer altid selv ansvaret for, at markedsføringen er lovlig, og det står frit for andre virksomheder eller forbrugere at anfægte lovligheden, når markedsføringen er sat i værk. I sidste ende er det domstolene, som afgør eventuelle spørgsmål om en konkret markedsføringsindsats er lovlig.

Behandling af dine oplysninger i anmodningen >

Sådan gør du

Du anmoder om en forhåndsbesked ved at udfylde vores digitale formular. I formularen stiller vi dig en række spørgsmål til markedsføringens karakter, og du skal vedhæfte materiale og dokumentation mv. Markedsføringstiltaget skal være klart og detaljeret beskrevet, og der bør være redegjort for lovligheden af tiltaget i relation til relevante lovbestemmelser.  

Jo mere fyldestgørende oplysningerne om markedsføringen er, jo bedre kan vi vurdere tiltaget.  

Du kan benytte NemID eller oprette en brugerkonto for at udfylde formularen. Man kan normalt forvente svar ca. fire uger efter vi har modtaget anmodningen.

anmod om forhåndsbesked

 
Du kan orientere dig om reglerne på de mest gængse områder i markedsføringsloven her.