Gå til resume Gå til indhold

Anvendelse af ordet "neger" i markedsføringen

Sag

Anvendelsen af ordet »neger« i et salgsmateriale for et show var efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke nedsættende og krænkende. Udsagnet »Nu med neger« gav ikke nogen egentlig mening eller oplysning.

Gå til indhold

Forbrugerombudsmanden fik en klage over et salgsmateriale for et show, hvor det var anført »Nu med neger«. I klagen blev det anført, at »neger« er en stærkt nedsættende betegnelse for mennesker med mørk hudfarve, og at det var stærkt krænkende at anvende denne fællesbetegnelse for afrikanske folkeslag. Forbrugerombudsmanden fandt efter en gennemgang af sagen ikke, at markedsføringslovens bestemmelser var overtrådt. Forbrugerombudsmanden bemærkede i denne forbindelse, at selvom ordet »negro« i det amerikanske sprog nu betragtes som et nedsættende ord, og at man i stedet anvender betegnelser som fx »Afro­ American« eller »African American«, kan udviklingen i Amerika dog ikke uden videre overføres til det danske sprog, hvor ordet »neger« har været almindeligt anvendt i mange år som den naturlige og neutrale betegnelse for et sort menneske.

Ifølge Politikens Store Nye Nudansk Ordbog har ordet følgende betydning: »En person af negroid afstamning« . Som synonym er anført »sort« og »negroid«. Endvidere er det anført, at ordet som slang betyder »en person, som skriver anonymt for en anden, der tager ære for det skrevne.«

Anvendelsen af ordet »neger« i den indsendte reklame var efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke nedsættende og krænkende, idet man i denne forbindelse bemærkede, at udsagnet »Nu med neger« ikke giver nogen egentlig mening eller oplysning. (2000-989/5-599)

Sagsnummer:
2000-989/5-599
 
Lovgrundlag:
Markedsføringsloven
 
Sidst opdateret:  6. maj 2004
Giv din vurdering af denne side
Sidens nuværende vurdering 5
 
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
  • Udskriv Udskriv
  • Send Send
  • Del Del
  • RSS RSS
  • Abonnér Abonnér
 

Forbrugerombudsmanden er en uafhængig myndighed, der bl.a. fører tilsyn med, at erhvervsdrivende overholder reglerne for markedsføring.

Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge forbrugerombudsmanden.dk til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.
Her kan du klage over spam til Forbrugerombudsmanden.
Erhvervsdrivende kan få en vurdering af, om et påtænkt markedsføringstiltag er lovligt.
Forbrugerombudsmanden modtager gerne henvendelser om ulovlig markedsføring. Læs mere om, hvordan du klager, og hvilke oplysninger vi har brug for.