Pressemeddelelser
Forbrugerombudsmanden inviterer til gå hjem-møde med fokus på forbrugerkredit og inkasso den 16. november 2021
Forbrugerombudsmanden har stor fokus på forbrugernes rettigheder i forbindelse med udlåns- og inkassovirksomhed. Derfor inviterer Forbrugerombudsmanden til et gå hjem-møde, der retter sig mod disse brancher, hvor reglerne og Forbrugerombudsmandens praksis gennemgås.
På mødet vil Forbrugerombudsmanden orientere om problemstillinger vedrørende kreditværdighedsvurderinger, uautoriserede betalinger og brug af betalingsdata, der har særlig relevans for virksomheder inden for långivning og inkasso.
Gå hjem-mødet finder sted tirsdag den 16. november 2021, kl. 15.00-16.30 hos Forbrugerombudsmanden, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Selve oplægget starter kl. 15.15, og der vil efterfølgende være afsat tid til spørgsmål.
Tilmelding sker ved e-mail til tilmelding@forbrugerombudsmanden.dk senest den 10. november 2021, kl. 12.00. Der er et begrænset antal pladser til arrangementet (60 pladser), og tilmelding sker efter først til mølle-princippet. Det er muligt, at arrangementet bliver streamet afhængig af, hvor stor interesse der er for arrangementet.
Praktisk: Arrangementet foregår i stueplan. Forbrugerombudsmanden har til huse i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Læs mere om parkeringsforhold her.
Via din tilmelding behandler vi personoplysninger om dig i form af navn og mailadresse med det formål som offentlig myndighed at afholde mødet. Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger i Forbrugerombudsmandens privatlivspolitik.