Skip navigation

Uansvarlig långivning har gjort 66 lån ugyldige

16. juni 2020

66 låneaftaler er efter Forbrugerombudsmandens vurdering ugyldige. Långiverne har ikke anvendt let tilgængelige oplysninger i blandt andet e-Skat og andre registre, der viste, at lånet ville føre til overgældsætning af forbrugeren. En låneaftale indgået under de omstændigheder er efter Forbrugerombudsmandens opfattelse både urimelig og ugyldig.

Forbrugerombudsmanden har afgjort en række sager om uansvarlig långivning efter at have modtaget mange klager fra overgældsatte forbrugere. Lånene er ydet af 12 forskellige banker og forbrugslånsvirksomheder.

Forbrugerombudsmanden vurderer, at i alt 66 låneaftaler er ugyldige, fordi en kreditværdighedsvurdering ville have vist, at forbrugerne slet ikke havde de økonomiske forudsætninger for at overholde låneaftalerne.

Det betyder, at långiver ikke har krav på betaling af renter og gebyrer, men kun på tilbagebetaling af selve lånet. Hvis forbrugeren har foretaget indbetalinger på lånet, kan indbetalingerne modregnes i lånebeløbet.

Långivere har pligt til at vurdere om en forbruger, der ansøger om lån, er kreditværdig – det vil sige, om forbrugeren har råd til lånet. Det skal ske ved at indhente oplysninger om forbrugerens økonomi – herunder oplysninger om indtægter og udgifter. Nogle af oplysningerne kan långiverne hente i det offentlige register e-Skat.

I ingen af de behandlede sager indhentede långiverne fyldestgørende oplysninger om forbrugerens økonomiske situation. Ofte har långiverne ikke indhentet dokumentation for forbrugernes udgifter og nogle gange heller ikke for forbrugernes indtægter, fx ved at hente lønsedler i e-Skat. Nogle långivere antog, at forbrugernes faste og variable udgifter var meget lavere, end de faktisk var.

Flere långivere har oplyst til Forbrugerombudsmanden, at de ikke foretog en beregning af forbrugerens rådighedsbeløb. Långiverne har i så fald ikke vurderet, om forbrugerne kunne betale ydelserne på de ansøgte lån efter at have afholdt deres faste løbende udgifter til fx bolig og transport.

Andre långivere indhentede oplysninger fra e-Skat, men kan - efter Forbrugerombudsmandens opfattelse - ikke have anvendt oplysningerne, idet de netop viste, at forbrugerne ikke var kreditværdige. Efter betaling af skat, renter og afdrag på gæld, A-kasse og fagforeningskontingent ville forbrugerne have væsentlig færre penge til rådighed, end det beløb en person under gældssanering skal have for at opretholde en beskeden levefod.

I nogle af lånesagerne viste oplysningerne om forbrugerens økonomiske situation, at forbrugerne slet ingen penge ville have tilbage til at leve for, når husleje, skat, eksisterende gæld, A-kasse, fagforeningskontingent og ydelsen på det nye lån var betalt.

Virksomhederne er ikke enige i Forbrugerombudsmandens fortolkning af loven og den endelige afklaring af spørgsmålet henhører under domstolene. Flere af virksomhederne har dog valgt at eftergive forbrugerne renter og omkostninger eller hele gælden.

Følgende långivere har indgået de låneaftaler, som Forbrugerombudsmanden har vurderet er ugyldige:

  • 4Finance ApS (Vivus, Zaplo) - 18 aftaler
  • Basisbank A/S - 6 aftaler
  • Bedre Kredit ApS - 2 aftaler
  • Capitolia ApS (Simbo, Kronelån) - 12 aftaler
  • Creamfinance Denmark ApS (Lendon) - 5 aftaler
  • Ekspres Bank A/S - 6 aftaler
  • Ferratum Denmark ApS - 2 aftaler
  • Finans 247 ApS (Kassekreditten, Minifinans) - 5 aftaler
  • GF Money Consumer Finance Denmark ApS (NordCredit) - 2 aftaler
  • Ikano Bank AB - 1 aftale
  • Repay Finance A/S (Turbolån) - 2 aftaler
  • Resurs Bank AB - 5 aftaler

Forbrugerombudsmanden har ca. 70 andre tilsvarende sager under behandling, som Forbrugerombudsmanden forventer at afslutte i løbet af de kommende måneder.

Forbrugerombudsmanden har orienteret Finanstilsynet om virksomhedernes manglende efterlevelse af pligten til at kreditværdighedsvurdere låneansøgere, da efterlevelse af reglerne om kreditværdighedsvurdering er én blandt flere betingelser for at opnå tilladelse som forbrugslånsvirksomhed. Overtrædelser af pligten til at kreditværdighedsvurdere låneansøgere er ikke strafbelagt.

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen siger:

”Pligten til at foretage en kreditværdighedsvurdering af låneansøgere blev lovfæstet i 2010 for at beskytte forbrugerne mod overgældsætning, der jo har alvorlige konsekvenser for den enkelte forbrugers tilværelse. Derfor kan det undre, at der fortsat er virksomheder, som giver lån uden at indhente eller anvende fx forbrugerens årsopgørelser til at vurdere, om forbrugeren vil kunne tilbagebetale lånet.”

”I alle de sager om overgældsatte forbrugere, som vi har undersøgt, kunne vi med simple regnestykker baseret på oplysninger i forbrugernes årsopgørelser påvise, at der var grund til at betvivle forbrugernes kreditværdighed.”

”Vi kan desværre konstatere, at problemet i de sager, som vi har undersøgt, ikke har været manglen på oplysninger om låneansøgerens økonomi, men at långivere ikke anvendte de let tilgængelige oplysninger til at foretage en seriøs kreditværdighedsvurdering.”

Hvad betyder vurdering af kreditværdighed?

En forbruger er kreditværdig, når forbrugeren har råd til at betale ydelserne på det nye lån til tiden, efter at alle andre udgifter er betalt. Hvis der er tale om kassekredit eller stående lån, skal forbrugeren også både have råd til at betale påløbne renter og gebyrer samt kunne afdrage gælden inden rimelig tid.

Det vil sige, at forbrugerens indtægt skal kunne betale:

  • alle forbrugerens faste udgifter (skat, renteudgifter, afdrag på gæld, boligudgifter, vand, varme, el, forsikringer, TV, licens, telefon, internet osv.)
  • alle forbrugerens variable udgifter (mad og andet livsnødvendigt forbrug, personlig pleje, tøj, evt. medicin, tandlægebesøg osv.)
  • afdrag og omkostninger på det nye lån

For at långiveren kan vurdere om forbrugeren er kreditværdig, skal långiveren derfor indhente og anvende fyldestgørende oplysninger om forbrugerens indtægter, udgifter og allerede eksisterende gæld til at beregne forbrugerens månedlige rådighedsbeløb. Ellers kan långiveren ikke overholde sin pligt efter loven til at vurdere, om forbrugeren har råd til det nye lån. Långiveren kan bede forbrugeren oplyse om sine månedlige udgifter, men disse oplysninger skal understøttes af dokumenterede oplysninger. Långiver kan således ikke ukritisk lægge forbrugerens udokumenterede erklæringer til grund for sin kreditværdighedsvurdering.

Hvis man som långiver tilbyder og indgår låneaftaler med forbrugere uden at iagttage sin lovbestemte kreditværdighedsvurderingspligt i kreditaftalelovens § 7 c, og hvis en iagttagelse af denne pligt ville have vist, at forbrugeren ikke ville være i stand til at betale lånet, vil låneaftalen efter Forbrugerombudsmandens opfattelse være ugyldig i medfør af reglerne om urimelige forbrugeraftaler – aftalelovens § 38 c, jf. § 36 – hvorefter der bl.a. skal tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og senere indtrufne omstændigheder.

Når en aftale er ugyldig, medfører det, at parterne skal levere deres ydelser tilbage. Det betyder, at forbrugeren skal levere lånebeløbet (hovedstolen) tilbage, og långiveren skal levere renter, gebyrer og eventuelle afdrag tilbage. I praksis vil tilbagebetaling ske ved modregning og betaling af et restbeløb.

Lovhenvisninger

Kreditaftalelovens § 7 c:

Vurdering af forbrugerens kreditværdighed

  • 7 c. Kreditgiveren skal inden kreditaftalens indgåelse vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser.

Stk. 2. Hvis kreditgiveren og forbrugeren efter kreditaftalens indgåelse bliver enige om at ændre det samlede kreditbeløb, skal kreditgiveren ajourføre de finansielle oplysninger, som kreditgiveren har om forbrugeren. Før enhver væsentlig forhøjelse af det samlede kreditbeløb skal kreditgiveren atter vurdere forbrugerens kreditværdighed.

Stk. 3. Hvis en anmodning om kredit afslås på grundlag af søgning i en database, underretter kreditgiveren omgående forbrugeren om resultatet af en sådan søgning og giver forbrugeren nærmere oplysninger om den pågældende database. Denne underretning skal ske uden omkostninger for forbrugeren.

Aftalelovens § 36 og 38 c

  • 36. En aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Det samme gælder andre retshandler.

Stk. 2. Ved afgørelsen efter stk. 1 tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og senere indtrufne omstændigheder.

  • 38 c. Ved forbrugeraftaler gælder § 36, stk. 1. Såfremt det vil være stridende mod hæderlig forretningsskik og bevirke en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren at gøre et aftalevilkår gældende, gælder de i § 36, stk. 1, nævnte retsvirkninger også, idet forbrugeren dog i så fald kan kræve, at den øvrige del af aftalen skal gælde uden ændringer, hvis dette er muligt.

Stk. 2. Ved forbrugeraftaler gælder § 36, stk. 2, med den ændring, at der ikke ved bedømmelsen af de forhold og omstændigheder, som er nævnt i § 36, stk. 2, herunder vilkår i andre aftaler, som hænger sammen med den pågældende aftale, kan tages hensyn til senere indtrufne omstændigheder til skade for forbrugeren med den virkning, at aftalen ikke kan tilsidesættes eller ændres.

For yderligere information, kontakt:

Forbrugerombudsmandens pressesekretariat på tlf. 41 71 50 98.

Kunne du bruge siden?

Forbrugerombudsmanden

 

Ved at klikke på ”Tilmeld” giver du samtykke til, at vi sender dig vores nyhedsbreve/pressemeddelelser.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og opsige dit abonnement.

Du kan læse mere i Forbrugerombudsmandens privatlivspolitik.