Skip navigation

Kom til Forbrugerombudsmandens informationsmøde i Aarhus

04. juli 2019

Forbrugerombudsmanden inviterer til informationsmøde i Aarhus, hvor vi fortæller om reglerne for prismarkedsføring, fordelsklubber, spam og skjult reklame. Arrangementet er gratis og finder sted i Aarhus 15. august 2019.

Forbrugerombudsmanden holder informationsmøde i Aarhus om reglerne for prismarkedsføring, fordelsklubber, spam og skjult reklame. Oplæggene kommer blandt andet ind på nogle af de emner, som Forbrugerombudsmanden får mange henvendelser om.

Informationsmødet retter sig navnlig til personer, der har med marketing at gøre, ejere/ledere samt jurister, men alle er velkomne.

Informationsmødet finder sted torsdag den 15. august 2019 på Aarhus Universitet, auditorium 011, bygning 1324.

Program

13:00: Velkommen
13:10: Prismarkedsføring og fordelsklubber
14:00: Spam
15:00: Skjult reklame

Blandt oplægsholderne er forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen samt medarbejdere fra Forbrugerombudsmandens sekretariat. Det vil være muligt at stille spørgsmål undervejs.

Der vil være 5 minutters pause mellem hvert emne, så det er muligt at deltage i dele af programmet.

Tilmelding

Det er gratis at deltage, dog er der et begrænset antal pladser.

Oplys venligt i tilmeldingen, hvem der deltager.

tilmelding@forbrugerombudsmanden.dk 

Mødet bliver ikke live-streamet, og vi udleverer ikke materiale fra mødet.

Der tages forbehold for aflysning af informationsmødet ved under 30 deltagere.

Kunne du bruge siden?

Forbrugerombudsmanden

 

Ved at klikke på ”Tilmeld” giver du samtykke til, at vi sender dig vores nyhedsbreve/pressemeddelelser.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og opsige dit abonnement.

Du kan læse mere i Forbrugerombudsmandens privatlivspolitik.