Undersøgelse af danske internetauktioner

Artikel -


En undersøgelse af syv af de største danske internetauktioner fra 2006 viste, at der var problemer med det materiale og de aftalevilkår, der var tilgængelige på siderne.

Indhold

1. Baggrund og metode
2. Forbrugerombudsmandens konklusioner
3. Forskellige auktionstyper – hvem hæfter for hvad?
4. Oplysninger der skal gives før budgivning
5. Oplysninger der skal gives efter hammerslag
6. Fortrydelsesret
7. Kontosystemer omfattet af betalingsmiddelloven
8. Aftaleindgåelse - budgivning
9. Ændring af aftalevilkår
10. Ejeren af computeren hæfter for bud
11. Registrering og behandling af personoplysninger
12. Udsendelse af e-mails
13. Købeloven
14. Opbevaring, levering og transport
15. Fraskrivelse af erstatningsansvar
16. Bortskaffelse af varer
17. Tilbageholdsret og modregning
18. Renter ved forsinket betaling
19. Værneting
20. Udmelding
Noter

FORBRUGEROMBUDSMANDENS UNDERSØGELSE AF DANSKE INTERNETAUKTIONER

27. februar 2006

1. Baggrund og metode

Internetauktioner er blevet en stadig mere populær handelsform, hvilket naturligt afstedkommer flere og nye problemstillinger for de mange brugere af auktionerne. Også medierne har gennem det seneste års tid haft internetauktionerne i søgelyset.

Forbrugerombudsmanden besluttede derfor at udnævne internetauktioner til et fokusområde i 2005 og iværksatte et projekt, der havde til formål at gennemgå og vurdere vilkårene for handel på internetauktioner. Syv af de største danske internetauktioner er blevet gennemgået af Forbrugerombudsmandens medarbejdere.

Gennemgangen gav anledning til kritik af en lang række vilkår, og denne rapport beskriver de væsentligste punkter.

Gennemgangen har taget udgangspunkt i det materiale og de aftalevilkår, der var tilgængelige på hjemmesiderne, og der er således ikke foretaget prøvekøb eller afgivet bud på auktionerne. Der viste sig at være stor forskel på omfanget af aftalevilkår på de forskellige hjemmesider. Nogle var ganske omfangsrige, mens andre fyldte mindre end en side. Vurderingen er foretaget med udgangspunkt i reglerne i markedsføringsloven, købeloven, forbrugeraftaleloven og e-handelsloven, og det er lagt til grund, at der er tale om private købere (forbrugere), da det har betydning for, hvilke regler der gælder.

Gennemgangen af hjemmesiderne har blandt andet omfattet følgende forhold:

  • Om der var tilstrækkelige oplysninger om auktionsvirksomheden.
  • Procedure for tilmelding.
  • Budgivning, herunder opfyldelse af oplysningsforpligtelser i henhold til forbrugeraftaleloven
  • Oplysninger og vilkår om fortrydelsesret.
  • Persondatapolitik.
  • Udsendelse af e-mails i relation til markedsføringslovens § 6a [nu § 6] om ”spam”.
  • Vilkår om betaling, levering og opbevaring.
  • Vilkår om mangler, reklamation, erstatning m.v.
  • Øvrige vilkår.

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med markedsføringslovens overholdelse, herunder markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik. Overtrædelse af anden lovgivning, som for eksempel købeloven eller forbrugeraftaleloven, betyder normalt, at markedsføringslovens § 1 om ”god markedsføringsskik” samtidig vil være overtrådt.

2. Forbrugerombudsmandens konklusioner

Forbrugerombudsmanden må konstatere, at der har vist sig at være et reelt behov for en nøjere gennemgang af de danske internetauktioner. Som det vil fremgå nedenfor, er der fundet ganske mange punkter, hvor auktionerne ikke lever op til lovgivningens formelle og materielle krav.

Forbrugerombudsmanden har påtalt de konstaterede forhold over for de enkelte netauktioner og vil herefter følge op på, om forholdene forbedres. I det omfang der er tale om klare eller strafbare overtrædelser, som f.eks. manglende overholdelse af pligten til at oplyse om fortrydelsesretten, vil yderligere retsskridt kunne komme på tale.

Der er andre problemstillinger og enkeltsager, som tidligere har været fremme i pressen, og som ikke lader sig konstatere ved en simpel gennemgang af hjemmesider. I den forbindelse er det efter Forbrugerombudsmandens opfattelse i høj grad op til branchen og de enkelte auktionshuse at skabe tryghed ved handel på netauktionerne.

En af de væsentligste forudsætninger for en fortsat udvikling i handel på internetauktioner og på internettet generelt, er forbrugernes tillid. Den opnås bedst, ved at branchen tager ansvar og optræder etisk og juridisk korrekt.

3. Forskellige auktionstyper – hvem hæfter for hvad?

Internetauktionerne kan overordnet set opdeles i to kategorier.

Først og fremmest er der de internetauktioner, der stort set afvikles som det kendes fra ”gammeldags” auktioner, hvor auktionshuset bortauktionerer genstande, der typisk er indleveret i kommission af en sælger. Køberne betaler til og aftaler levering med auktionshuset. Det er med andre ord traditionelle auktioner, overført til internettet. På denne auktionstype sælger auktionshuset som udgangspunkt varen i eget navn og hæfter dermed for aftalens opfyldelse i forhold til køberen (1). Er varen mangelfuld, kan køberen rette sit krav mod auktionshuset. Der er tale om forbrugerkøb, idet auktionshuset handler som professionel, mens køberen er privat (forbruger).

Auktionshuset er samtidig ansvarlig for overholdelse af de formelle regler om blandt andet oplysningspligt i e-handelsloven og forbrugeraftaleloven, jf. nedenfor. Andre internetauktioner kendetegnes ved, at varerne sælges ved auktion på en hjemmeside, der – ofte mod vederlag – stilles til rådighed af auktionshuset for købere og sælgere. Det vil normalt være klart for de bydende, at de køber varerne af en sælger og ikke af auktionshuset. Sælgerens præcise identitet kendes dog normalt ikke på forhånd, men oplyses til den køber, der opnår hammerslag. Sælger og køber står selv for at arrangere betaling og levering m.v. Det er således som udgangspunkt også sælgeren og ikke auktionsfirmaet, der hæfter i forhold til køberen, eksempelvis i tilfælde af mangler ved varen.

Også i dette tilfælde er der juridisk set tale om et forbrugerkøb, selvom der ikke er en professionel sælger. Det skyldes, at handlen er formidlet for den private sælger af en professionel erhvervsdrivende – auktionshuset (2). En privat person, der sælger sin gamle sofa, bliver altså her betragtet som erhvervsdrivende i købelovens forstand. Det betyder, at køberen af den gamle sofa har samme rettigheder, som hvis han havde købt den af en erhvervsdrivende, og at forbrugeraftaleloven gælder, herunder reglen om fortrydelsesret.

Det er formentlig de færreste private sælgere, der er klar over dette. Det er derfor Forbrugerombudsmandens opfattelse, at en internetauktion, hvis hjemmeside er indrettet på denne måde, bør oplyse sine sælgere om, hvilke forpligtelser der påhviler dem, når de sælger noget på hjemmesiden. Også på denne type auktion påhviler de formelle regler om oplysningspligt auktionshuset (3).

Det betyder, at det er auktionshusets ansvar, at der gives oplysninger om f.eks. varens egenskaber, pris, leverings- og betalingsvilkår, fortrydelsesret etc.

4. Oplysninger der skal gives før budgivning

Inden der indgås en aftale om salg af varer via internettet, skal der i henhold til forbrugeraftaleloven (4) og e-handelsloven (5) gives en række oplysninger om auktionshuset, sælgeren, varen og aftalevilkårene, fortrydelsesretten m.v. Det vil sige, før der afgives bud, idet et bud kan føre til, at der indgås en aftale.

Blandt andet er det vigtigt, at der gives fyldestgørende oplysninger om auktionsfirmaet,
herunder tilstrækkelige kontaktoplysninger. Angivelse af en e-mail adresse alene kan for eksempel ikke anses for at opfylde lovens krav.

Oplysningerne skal gives klart, tydeligt og forståeligt. Det vil sige, at oplysningerne skal være fremhævede, så de er lette at få øje på, og at de ikke må være unødigt vanskelige at tilegne sig. Det er således vigtigt, at forbrugeren har en let adgang til alle oplysningerne, inden forbrugeren afgør, om han er interesseret i at købe varen. Oplysningerne skal gives i rimelig tid inden aftaleindgåelsen (afgivelse af bud).

På de fleste punkter levede auktionshusene op til kravene. Dog var der væsentlige problemer i forhold til at oplyse om fortrydelsesretten, og i flere tilfælde manglede der oplysninger om auktionsfirmaet.

5. Oplysninger der skal gives efter hammerslag

Hvis der gives hammerslag, skal forbrugeren have visse oplysninger (6) på et såkaldt ”varigt medium”.

Det drejer sig om:

  • den erhvervsdrivendes navn og fysiske adresse,
  • varens karakter og væsentligste egenskaber,
  • den samlede pris for varen inklusive gebyrer, omkostninger, herunder eventuelle leveringsomkostninger, moms og andre afgifter, herunder afgifter eller omkostninger, der ikke betales af den erhvervsdrivende eller pålægges af denne, eller, hvis en nøjagtig pris ikke kan oplyses, grundlaget for beregningen af prisen,
  • vilkår om betaling, levering eller anden opfyldelse af aftalen,
  • hvorvidt der er fortrydelsesret efter loven,
  • oplysning om fortrydelsesretten, herunder varighed, udnyttelse, eventuelle begrænsninger m.v., og
  • betingelser for brug af garantitilsagn og reparations- og vedligeholdelsesservice.

Hvis køberen allerede inden aftalens indgåelse fik disse oplysninger på et ”varigt medium”, skal de dog ikke gives igen.

Et medium er ”varigt”, når det er muligt for forbrugeren at gemme oplysningerne i en rimelig periode og genfinde dem. Som eksempler kan nævnes disketter, cd-rom'er og e-mail. Kravet vil også kunne opfyldes ved i en e-mail at sende forbrugeren et link til en skrivebeskyttet hjemmeside, hvor der er sikkerhed for, at oplysningerne ikke ændres af den erhvervsdrivende. Det er imidlertid ikke nok at give oplysningerne på en almindelig hjemmeside (7).

6. Fortrydelsesret

Der har gennem det seneste års tid været en del debat om, hvorvidt internetauktioner var omfattet af blandt andet forbrugeraftalelovens regler. At dette er tilfældet fremgår imidlertid klart af lovens forarbejder (8).

Det betyder blandt andet, at forbrugere har fortrydelsesret ved køb på internetauktion, i lighed med andre køb på internettet.

Inden der indgås en aftale (afgives bud), har auktionshuset pligt til klart og tydeligt at oplyse om, at der er fortrydelsesret. Hvis forbrugeren får hammerslag, skal han desuden have oplysning om fortrydelsesretten, betingelserne for at udnytte den, eventuelle begrænsninger, længden af den m.v. på et varigt medium, jf. ovenfor. Gives disse oplysninger ikke på et varigt medium, udløber fortrydelsesfristen først tre måneder efter, at forbrugeren har modtaget varen, eller det tidspunkt hvor han fik oplysningerne.

Siden 2004 har det været strafbart ikke at give de lovpligtige oplysninger om fortrydelsesretten (9). Forbrugerombudsmanden konstaterede, at nogle auktionshuse ikke oplyste om fortrydelsesretten, mens et enkelt auktionshus ikke mente, at der var fortrydelsesret. Andre oplyste om fortrydelsesretten, men ikke på en tilstrækkelig tydelig måde.

Flere af auktionshusene havde desuden ulovlige vilkår i forbindelse med fortrydelsesretten. Det gælder for eksempel vilkår om, at forbrugeren selv skal betale transport af varen begge veje. Når fortrydelsesretten udnyttes, kan forbrugeren imidlertid kun pålægges at betale for at sende varen tilbage.

Et andet auktionshus ville udelukke brugere, som ikke gav skriftlig besked om udnyttelse af fortrydelsesretten til auktionsfirmaet. Et sådant vilkår er i strid med markedsføringslovens § 1, idet fortrydelsesretten ikke lovligt kan betinges af skriftlig meddelelse.

Et enkelt auktionshus mente, at fortrydelsesretten ikke gjaldt for personer fra sælgers husstand. Der kan efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke gøres en sådan generel indskrænkning i fortrydelsesretten, hvorfor vilkåret vurderes at være i strid med såvel forbrugeraftaleloven som markedsføringslovens § 1.

Hos et auktionshus oplyste man, at i tilfælde af, at fortrydelsesretten blev misbrugt, ville byderen blive frataget muligheden for at handle på auktionen. Det kunne f.eks. være i tilfælde af, at byderen ikke havde haft en reel intention om at købe varen.

Forbrugerombudsmanden har også modtaget henvendelser om dette fra forbrugere, der er blevet udelukket fra at byde.

Forbrugerombudsmanden er principielt enig i, at der må være en vis begrænset adgang til at udelukke personer, der groft misbruger fortrydelsesretten. Derimod er han betænkelig ved, at der på forhånd opstilles faste kriterier for en sådan vurdering, som f.eks. antallet af fortrudte køb, hvorvidt køberen har besigtiget varen før auktionen og lignende, idet fortrydelsesretten er forbrugerens lovbestemte rettighed, der ikke kan fraviges.

Et enkelt auktionshus opfordrede brugerne til at give hinanden karakterer på baggrund af, hvordan handlen var forløbet. Af reglerne fremgik det blandt andet, at man kunne give en negativ karakter, hvis køberen udnyttede sin fortrydelsesret. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er det i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1, at opfordre til at give negative karakterer i tilfælde, hvor køberen udnytter den lovbestemte fortrydelsesret, medmindre der er tale om decideret misbrug.

Forbrugerombudsmanden indskærpede over for netauktionerne, at de gav korrekte oplysninger om fortrydelsesretten på deres hjemmesider. Grov eller gentagen overtrædelse af pligten til at give oplysning om, at der er fortrydelsesret kan straffes med bøde (10).

7. Kontosystemer omfattet af betalingsmiddelloven

Nogle internetauktioner har et kontosystem, hvor brugerne kan indbetale penge, og som kan bruges til at indsætte og hæve beløb i forbindelse med køb og salg. Efter Forbrugerombudsmandens umiddelbare vurdering, kan der være tale om systemer, der er omfattet af reglerne i betalingsmiddelloven, og som derfor skal anmeldes til Forbrugerombudsmanden.

8. Aftaleindgåelse - budgivning

Det er vigtigt, at brugeren i forbindelse med køb på en netauktion kender de aftalevilkår, der gælder for handlen. Der er ikke i lovgivningen formkrav til, hvordan vilkårene nærmere skal præsenteres og accepteres. Men det er Forbrugerombudsmandens generelle opfattelse, at netbutikker generelt - og dermed også internetauktioner - bør sikre sig, at brugeren har accepteret vilkårene. Dette kan for eksempel gøres ved, at brugeren skal ”passere” aftalevilkårene og bekræfte at være bekendt med dem, eksempelvis ved at krydse af i et felt.

Ikke alle auktionshusene havde en procedure, der sikrede dette. Samtidig var der flere hjemmesider, hvor vigtige aftalevilkår var anført i forskellige dokumenter på hjemmesiden.

Der var derfor ikke tilstrækkelig sikkerhed for, at brugeren faktisk blev opmærksom på alle vilkårene.

Aftalevilkår, som forbrugeren ikke har accepteret, kan ikke gøres gældende over for forbrugeren. Er der tale om vilkår, som er særligt byrdefulde, usædvanlige, eller som fraviger lovgivningens almindelige regler, skal de være særligt fremhævede over for forbrugeren for at kunne gøres gældende.

9. Ændring af aftalevilkår

Et auktionshus oplyste, at eventuelle ændringer i aftalevilkårene ville blive varslet på forsiden af hjemmesiden, og at brugerne kunne melde sig ud, inden ændringerne trådte i kraft.

Det er imidlertid auktionshuset, der skal bevise, at ændringer i allerede aftalte vilkår er kendte for brugerne. I modsat fald kan de ikke gøres gældende. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse skal ændringer i vilkårene varsles over for de enkelte brugere, f.eks. via e-mail.

10. Ejeren af computeren hæfter for bud

Et auktionshus anførte i sine vilkår, at ejeren af computeren og internetforbindelsen hæftede for de bud, der blev afgivet fra computeren. Hertil bemærkede Forbrugerombudsmanden, at kun den, der har afgivet budet og dermed indgået aftalen, hæfter for aftalens opfyldelse. Dette er ikke nødvendigvis ejeren af computeren og internetforbindelsen, som f.eks. kan være et andet medlem af husstanden eller en arbejdsgiver.

11. Registrering og behandling af personoplysninger

Forbrugerombudsmanden har ikke foretaget en egentlig vurdering af netauktionernes politik for behandling af personoplysninger, da dette henhører under Datatilsynets kompetence. Han finder det imidlertid væsentligt, at forbrugerne kan færdes trygt på internettet, og at de på en hjemmeside altid kan finde tydelige oplysninger om virksomhedens retningslinier for registrering og behandling af personoplysninger. Manglende oplysning om dette vil indebære en overtrædelse af god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1. Datatilsynet, som er den myndighed, der fører tilsyn med persondataloven, stiller endvidere krav til den dataansvarliges oplysningspligt ved indsamling af oplysninger på internettet.

Hos enkelte auktionshuse var der slet ingen information om indsamlingen og behandlingen af personoplysninger. Persondatapolitikken skal være nem at finde og bør – udover på forsiden - være tilgængelig fra de steder på hjemmesiden, hvor der indsamles personoplysninger. Forbrugerombudsmanden henviste i den forbindelse til Datatilsynets anbefalinger i forbindelse med indsamling af oplysninger på internettet (11).

12. Udsendelse af e-mails

Flere af auktionshusene udsender e-mails til deres brugere og kunder. Forbrugerombudsmanden vurderede de forskellige e-mails i relation til markedsføringslovens § 6a [nu § 6], hvorefter det som udgangspunkt er forbudt at udsende elektronisk post med henblik på markedsføring uden et aktivt samtykke fra modtageren (12). Næsten alle de gennemgåede hjemmesider gav anledning til bemærkninger.

På en hjemmeside kunne man ved oprettelsen klikke ”ja” eller ”nej” til at modtage nyhedsbreve. Uanset at man havde klikket ”nej”, modtog man e-mails med forskelligt indhold. Det viste sig, at man efterfølgende ved at logge ind på sin ”konto” kunne foretage til- og fravalg af e-mails i en lang række kategorier. Imidlertid var størstedelen af disse på forhånd udfyldt med kryds i ”ja”, herunder de to kategorier, som var blevet fravalgt ved tilmeldingen.

De fleste af de pågældende e-mails var efter Forbrugerombudsmanden omfattet af markedsføringslovens § 6a [nu § 6]. Da der ikke var tale om et gyldigt samtykke, var udsendelsen i strid med bestemmelsen.

På en anden hjemmeside fremgik det, at såfremt man deltog i konkurrencer, ville man blive lagt i en database til brug for fremtidige konkurrencer. Deltagelse i en konkurrence er imidlertid ikke i sig selv et lovligt grundlag for at udsende e-mails. Desuden fremgik det, at auktionshuset ville leje sin mailliste ud til sælgere på hjemmesiden.

Andre kan imidlertid ikke lovligt sende e-mails ud til modtagere på en lejet eller købt mailliste, men må selv sikre sig, at modtagerne har givet samtykke.

Et auktionshus udsendte uden samtykke påmindelser om forskellige auktioner, der udløb. Ved oprettelse på siden var der et felt, hvor der på forhånd var krydset af, at man ønskede at modtage informationsmails. Dette kryds kunne imidlertid ikke fjernes. Forbrugerombudsmanden udtalte, at det var i strid med markedsføringslovens § 6a [nu § 6] at udsende disse e-mails, idet der ikke forelå et gyldigt samtykke.

13. Købeloven

Købeloven gælder også ved køb på internetauktioner (13). Flere auktionshuse havde vilkår om, at ”varer købes som beset”. Det følger imidlertid af købeloven (14), at vilkår, om at køberen ikke kan påberåbe sig mangler ved varen og almindelige forbehold, om at varen er solgt som den er og forefindes, ikke kan gøres gældende.

Desuden fraskrev enkelte auktionshuse sig ansvaret for de oplysninger, de selv gav om varerne, som f.eks. årstal, størrelse og vægt. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse, er denne ansvarsfraskrivelse imidlertid for vidtgående.

Der er ikke krav om, at en erhvervsdrivende oplyser, hvilke rettigheder forbrugeren har, hvis varen viser sig at være mangelfuld. Det kan dog være en god ide at gøre dette. Hvis man vælger at gøre det, må beskrivelsen imidlertid indeholde korrekte og fyldestgørende oplysninger om køberens beføjelser, og ikke kun nævne nogle af disse, idet dette kan give forbrugeren et fejlagtigt indtryk af sine rettigheder.

Et enkelt auktionshus oplyste på hjemmesiden, at kun den, der havde købt varen på auktionen, havde ret til eventuelt at hæve købet. Retten til at reklamere over mangler følger imidlertid varen. Selvom den oprindelige køber har solgt eller foræret varen til en anden, kan den nye ejer altså gøre samme krav gældende, som den oprindelige ejer kunne.

Et auktionshus oplyste, at hvis varen f.eks. viste sig at være en forfalskning, eller beskrivelsen af varen var fejlbehæftet, kunne køberen annullere købet. Køberen ville dog højst få tilbagebetalt vurderingsprisen, inklusive omkostninger, uanset hammerslagsprisen.

Forbrugerombudsmanden gjorde opmærksom på, at hvis der er tale om en mangel i købelovens forstand, har forbrugeren i tilfælde af ophævelse af købet krav på at få tilbagebetalt hele købesummen (15). Tilbagebetalingen kan med andre ord ikke begrænses på denne måde.

Et andet auktionshus oplyste, at køberen senest 14 dage efter auktionens afslutning var berettiget til at annullere købet, hvis det købte skulle vise sig at være en forfalskning.

Hvis en vare skulle vise sig at være uægte, vil dette imidlertid som udgangspunkt give forbrugeren alle de sædvanlige mangelsbeføjelser i henhold til købeloven, og ikke kun mulighed for at hæve købet. Forbrugerens reklamationsret kan heller ikke begrænses til en tidsfrist på 14 dage, idet det følger af købeloven (16), at der kan reklameres over mangler i to år efter varens levering.

Et auktionshus oplyste, at ophævelse af købet var betinget af, at forbrugeren returnerede varen i samme stand i enhver henseende, som det købte var i på hammerslagstidspunktet. Det følger imidlertid af købeloven, at selvom varen er forringet eller ødelagt, kan forbrugeren alligevel hæve købet, hvis ikke der er noget at bebrejde forbrugeren (17).

14. Opbevaring, levering og transport

Nogle auktionshuse anfører, at varer henstår for købers regning og risiko fra tidspunktet for hammerslag. Samtidig fraskrives ansvaret for skader på varerne, opstået under forsendelse, og for forsvundne forsendelser, selvom auktionshuset har påtaget sig at pakke og sende varen for forbrugeren.

I forbrugerkøb overgår risikoen for varen imidlertid først til køberen ved leveringen, hvilket vil sige ved varens overgivelse (18). Ansvaret for skader opstået under transport og for bortkomne forsendelser, påhviler derfor normalt sælger. En fravigelse heraf vil være et byrdefyldt vilkår, og en forudsætning for at det kan gøres gældende over for forbrugeren er, at det er klart fremhævet. Det kan dog ikke udelukkes, at vilkåret helt vil kunne tilsidesættes i medfør af aftalelovens § 38c, jf. § 36.

Hvis en forbruger ønsker at bruge sin lovbestemte fortrydelsesret, er det samtidig uden betydning, om varen er blevet beskadiget, for eksempel under tilbagesendelsen, medmindre skaden kan bebrejdes forbrugeren (19).

15. Fraskrivelse af erstatningsansvar

Forbrugerombudsmanden konstaterede forskellige former for ansvarsfraskivelser.

Hos et auktionshus fremgik det, at man ikke ydede erstatning for beskadigelse af rammer og glas. Udgangspunktet er imidlertid, at den, der har en genstand i sin varetægt, er ansvarlig for uagtsom skadesforvoldelse (fejl eller forsømmelse). Det må altid vurderes konkret, om der er handlet uagtsomt, eller om der er tale om en skade, der ikke kan bebrejdes auktionshuset.

Et andet auktionshus fraskrev sig ansvaret for indirekte skader, følgeskader m.v. og begrænsede samtidig sit generelle ansvar til højst 6.000 kr. eller det beløb, som forbrugeren skulle betale i forbindelse med den konkrete handel. I forbrugerforhold er det imidlertid et urimeligt vilkår på forhånd at begrænse erstatningsansvaret. Vilkåret vil formentlig kunne tilsidesættes efter aftalelovens regler.

16. Bortskaffelse af varer

Flere auktionshuse oplyste, at varer, der var betalt, men ikke afhentet, ville blive videresolgt for købers regning efter et år. I ét tilfælde skulle varer dog afhentes inden fire arbejdsdage, hvorefter varen ville blive solgt til anden side uden varsel. Hertil bemærkede Forbrugerombudsmanden under henvisning til købelovens regler (20), at der gælder en almindelig omsorgspligt for uafhentede varer. Hvis køberen ikke sørger for at hente varen inden rimelig tid efter at være blevet opfordret til det, kan auktionshuset sælge varen for køberens regning.

Køberen skal dog have besked inden varen bortsælges.

Hvis køberen ikke betaler for varen, kan auktionshuset/sælgeren efter omstændighederne hæve handlen, hvis forsinkelsen med betalingen er væsentlig (21).

17. Tilbageholdsret og modregning

Flere auktionshuse havde vilkår om modregning og tilbageholdsret i indleverede varer. Vilkårene indebar, at hvis man skyldte auktionshuset penge - eksempelvis for et køb af en vare på auktionen - og samtidig havde indleveret en vare til salg, kunne auktionshuset sælge denne vare uden hensyntagen til en eventuelt aftalt mindstepris. Det beløb auktionshuset fik ind ved et sådant salg, ville blive modregnet i det beløb, man skyldte auktionshuset.

Samtidig oplyste enkelte auktionshuse, at de udøvede tilbageholdsret i indleverede effekter, så længe der var forfalden gæld. Forbrugerombudsmanden oplyste, at for så vidt angår adgangen til at modregne, forudsætter dette blandt andet, at der er tale om krav, der kan dække hinanden, hvilket i praksis betyder, at der er tale om pengekrav på begge sider. Denne betingelse er ikke opfyldt i tilfælde, hvor en indleveret genstand endnu ikke er solgt på auktion, hvorfor modregning ikke kan finde sted i disse tilfælde.

Er varen derimod solgt på auktionen, vil auktionshuset være berettiget til at modregne det skyldige beløb i den indkomne købesum.

Det forhold, at auktionshuset er i besiddelse af effekter tilhørende en misligholdende køber, berettiger ikke auktionshuset til at tvangssælge effekterne. Et vilkår om tvangssalg af indleverede effekter med henblik på at kunne foretage modregning, vil således efter Forbrugerombudsmandens opfattelse kunne tilsidesættes efter aftalelovens § 38c, jf. § 36, og vil samtidig være i strid med markedsføringslovens § 1.

Auktionshuset kan som udgangspunkt kun udøve tilbageholdsret i varer, hvis der er en nærmere forbindelse mellem kravet og besiddelsen af genstanden. Det vil næppe være tilfældet, hvor en køber f.eks. er i misligholdelse med betaling af en købesum og samtidig har indleveret effekter til salg på auktion. Man kan således ikke udøve tilbageholdsret for ældre restancer.

18. Renter ved forsinket betaling

Flere auktionshuse angav, at de ved forsinket betaling ville opkræve f.eks. 1,5 % eller 2 % i rente pr. måned. Et sådant vilkår er imidlertid ikke gyldigt i forbrugerforhold. Over for forbrugere kan der således ikke opkræves højere rente end den af Nationalbanken fastsatte officielle udlånsrente med et tillæg på 7 % pr. år (morarenten) (22).

19. Værneting

Et typisk vilkår på internetauktionerne er, at f.eks. Københavns Byret skal være værneting i tvister mellem auktionshuset og forbrugeren. Det vil sige, at retssager skal anlægges her.

Da køb på en internetauktion er fjernsalg, er udgangspunktet imidlertid, at forbrugeren kan vælge at anlægge retssag mod den erhvervsdrivende i den retskreds, hvor forbrugeren bor (23). En forudgående aftale, der ændrer dette udgangspunkt er ikke bindende for forbrugeren (24).

20. Udmelding

På mange internetauktioner er det nemt at oprette sig som bruger. Derimod manglede der på flere sider oplysning om, hvordan man udmeldte sig igen. Oplysning om udmelding bør ære let tilgængelig, og det bør være lige så nemt at udmelde sig, som det er at oprette sig som bruger.

Yderligere materiale om internetauktioner og e-handel: ”Retlig regulering af elektroniske loppemarkeder” af Susanne Karstoft, Aarhus Universitet, trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2006, s. 55f.

Betænkning nr. 1440/2004 om revision af forbrugeraftaleloven, Justitsministeriet (kan ses på www.jm.dk).

www.forbrugerombudsmanden.dk - lovgivning, vejledninger m.v.

www.net-tjek.dk - Forbrugerombudsmandens side om e-handel.

Noter

1. Der kan dog tænkes konstruktioner, hvor varen f.eks. sælges i indsætterens navn. I så fald vil indsætteren være at betragte som ansvarlig sælger i forhold til køberen.
2. Jf. købelovens § 4a, stk. 2.
3. Jf. Betænkning 1440/2004 om revision af forbrugeraftaleloven, s. 378f.
4. § 11, stk. 1, nr. 1-7.
5. § 7.
6. Jf. forbrugeraftalelovens § 11, stk. 1, nr. 1-5 og § 12, stk. 2.
7. Jf. betænkning 1440/2004 om revision af forbrugeraftaleloven, s. 398f.
8. Jf. betænkning 1440/2004 om revision af forbrugeraftaleloven, s. 377f.
9. Ved grov eller gentagen overtrædelse, jf. forbrugeraftalelovens § 29.
10. Jf. forbrugeraftalelovens § 29, stk. 1.
11. www.datatilsynet.dk
12. Se også Forbrugerombudsmandens spamvejledning på www.forbrug.dk
13. Jf. købelovens § 4a, stk. 2.
14. Jf. købelovens § 77, stk. 1.
15. Jf. købelovens § 57, stk. 1.
16. Jf. købelovens § 83.
17. Jf. købelovens § 58.
18. Jf. købelovens § 73.
19. Jf. forbrugeraftalelovens § 20.
20. Jf. købelovens §§ 33-37 om fordringshavermora.
21. Jf. købelovens § 28, stk. 1.
22. Jf. rentelovens § 7, stk. 1, jf. § 5.
23. Jf. retsplejelovens § 244.
24. Jf. retsplejelovens § 245, stk. 2.

Sidst opdateret: 11. september 2009

Kunne du bruge siden?