Skip navigation

Hvad kan jeg gøre for at undgå mere spam?

Artikel -

Du kan foretage nogle forebyggende skridt for at undgå, at du modtager mere spam, og samtidig forbedre din sag, hvis Forbrugerombudsman-den tager den op.

Træk dit samtykke tilbage

Det er ulovligt at sende markedsføring via elektronisk post, fx mail eller sms, uden et forudgående samtykke. Et samtykket kan altid trækkes tilbage, og det skal være let og gebyrfrit, at trække det tilbage.

Mange mails med markedsføring indeholder et afmeldingslink, som du kan bruge til at trække dit samtykke tilbage. Hvis afmeldingslinket ikke fungerer, eller hvis du modtager markedsføring om den samme virksomhed, men fra en ny afsender (et andet domæne), kan du kontakte virksomheden, der bliver markedsført i spamhenvendelsen. Du skal så fortælle virksomheden, at du ikke ønsker at modtage mere markedsføring fra dem og bede dem bekræfte det, fx i en mail til dig.  

Vi ser ofte, at en såkaldt leadvirksomhed afholder en konkurrence, hvor den indhenter samtykker til markedsføring på vegne af en lang række virksomheder. Samtykket bliver derefter solgt videre til virksomhederne. Mange forbrugere oplever derfor, at de efter at have deltaget i en konkurrence, modtager rigtig mange mails med markedsføring af forskellige virksomheder. Hvis du oplever det, kan du kontakte den leadvirksomhed, der udbød konkurrencen, og over for leadvirksomheden trækker alle samtykker tilbage. Så skal leadvirksomheden kontakte alle de virksomheder, dit samtykket er videregivet til, og oplyse dem om, at du har trukket samtykket tilbage. Hvis du ikke ved, hvem leadvirksomheden er, kan du spørge én af de virksomheder, der sender dig markedsføring, og få dem til at oplyse, hvem der har indhentet samtykket.

Dokumentér at du har trukket dit samtykke tilbage

Modtager du fortsat spam, efter du har tilbagekaldt dit samtykke, kan du klage til Forbrugerombudsmanden. Udover at sende spamhenvendelsen til os, kan du vedhæfte dokumentationen for, at du har frabedt sig yderligere markedsføring. Du kan enten tage et skærmprint, hvis du anvendte et afmeldingslink, eller du kan vedhæfte den mail, som du sendte til virksomheden/leadvirksomheden (og evt. den bekræftelse du modtog).

Oprettet: 01. maj 2019

Kunne du bruge siden?