Uventede regninger og pakker

 

Her kan du læse om hvad du kan gøre, hvis du har modtaget prøvepakker eller regninger for noget, du ikke har bestilt.

 

Hvis du har betalt for en pakke, men ikke mener, at du har bestilt den, kan du som udgangspunkt kræve pengene tilbagebetalt. I praksis kan det dog være meget vanskeligt at få pengene tilbage, hvis virksomheden ikke vil tilbagebetale dem frivilligt.

Du skal være opmærksom på, at hvis du har valgt at betale regningen uden samtidig at gøre indsigelse (klage), kan du blive anset for at have indgået en stiltiende aftale og dermed miste dit krav på tilbagebetaling. Det gælder især, hvis du har taget varen i brug.

Hvis du er uenig i, at du skylder virksomheden penge, og du har gjort virksomheden og evt. inkassofirmaet opmærksom på det, må virksomheden eller inkassofirmaet ikke lade dig registrere i et register over dårlige betalere, før sagen er afgjort af en domstol.

Hvis du, på trods af at du har gjort indsigelse (klaget), er blevet registreret i et kreditoplysningsinstitut, bør du kontakte registret over dårlige betalere og oplyse, at du vil have dit navn slettet, da du har bestridt (modsagt) kravet.

Læs mere om regninger og inkasso

Nej. Det er aldrig en god idé blot at ignorere uønskede pakker eller opkrævninger, som du mener, er uberettigede. Du bør altid kontakte virksomheden (og det inkassobureau, der evt. opkræver betalingen) og gøre indsigelse (klage). Hvis du ikke gør noget, kan du efter omstændighederne blive anset for at have udvist passivitet og derfor blive forpligtet til at betale for produkterne. Det gælder især, hvis du har taget varen i brug. Husk at gemme dokumentation for klagen, fx ved at beholde en kopi af dit brev eller din mail til virksomheden, og evt. en postkvittering for, hvornår brevet er afsendt.

Det er altid vigtigt, at du kan bevise, at du har gjort indsigelse (klaget), hvis du ikke er enig i et krav fra en virksomhed. Hvis du ikke kan få kontakt til virksomheden, er det vigtigt, at du kan bevise, at du har prøvet på det. Derfor er det en god idé altid at henvende sig skriftligt (evt. på e-mail) til virksomheden og gemme en kopi af brevet eller mailen, og desuden dobbelttjekke, at henvendelsen er sendt til den rigtige adresse.

Ikke nødvendigvis. Hvis du modtager pakker, du ikke har bestilt, er du ikke forpligtet til at returnere pakkerne. Det kan dog være en god idé at skrive til virksomheden og oplyse, at du har modtaget en uanmodet pakke, som kan afhentes på din adresse. Hvis du har aftalt med en virksomhed, at den sender dig en pakke, og du herefter udnytter en fortrydelsesret, vil du derimod som udgangspunkt skulle returnere pakken til virksomheden.

Ja. Det kræver dog, at du har fortalt virksomheden, at du har fortrudt dit køb, inden varen eller ydelsen er blevet leveret. Det kaldes charge back.

Hvis virksomheden ikke vil betale pengene tilbage, kan du kræve, at din bank tilbagefører de penge, der er hævet på dit betalingskort.

Det er dog en forudsætning, at du uden held har kontaktet virksomheden for at få pengene tilbage. Hvis virksomheden efter 14 dage stadig ikke vil betale pengene tilbage, skal du snarest muligt kontakte banken. ”Snarest muligt” er efter Forbrugerombudsmandens opfattelse under alle omstændigheder 14 dage efter, at forbrugeren har opdaget den ikke-godkendte hævning på betalingskortet. 

Læs mere om charge back

Som udgangspunkt er det virksomheden, der skal dokumentere, at du har indgået en aftale om at købe en vare eller indgået en abonnementsaftale. Hvis du derfor mener, at du aldrig har indgået en aftale med virksomheden, bør du hurtigst muligt skrive til virksomheden (og til det inkassobureau, der evt. opkræver betalingen) og oplyse, at du ikke vil betale for pakkerne, medmindre virksomheden dokumenterer, at I har indgået en aftale. Husk at gemme dokumentation for klagen, fx ved at beholde en kopi af dit brev eller din mail til virksomheden, og evt. en postkvittering for, hvornår brevet er afsendt.

Hvis virksomheden svarer, at din IP-adresse har været brugt ved bestilling af varen eller tjenesteydelsen, er det ikke i sig selv bevis for, at du har indgået en aftale. Bed om at få lov til at se den aftale, du skulle have accepteret. Kun hvis det klart fremgår, at det er et tilbud om at købe en vare eller en tjenesteydelse, og du har accepteret tilbuddet, er du forpligtet til at betale.

Som udgangspunkt er det virksomheden, der skal dokumentere, at du har indgået en aftale om at købe deres varer eller indgået en abonnementsaftale. Hvis du derfor mener, at du kun har bestilt en prøvepakke, men stadigvæk modtager pakker, bør du hurtigst muligt skrive til virksomheden (og til det inkassobureau, der evt. opkræver betalingen) og oplyse, at du kun har indgået en aftale om køb af en prøvepakke, og at du ikke vil betale for yderligere forsendelser, medmindre virksomheden dokumenterer, at det er dette, der er aftalt. Husk at gemme dokumentation for klagen, fx ved at beholde en kopi af dit brev eller din mail til virksomheden, og evt. en postkvittering for, hvornår brevet er afsendt.

Du skal kunne bevise, at du har betalt fx ved at vise en kvittering. Det kommer bag på mange, at de skal gemme deres kvitteringer i flere år, hvis de vil undgå risikoen for at skulle betale den samme regning to gange. Er regningen betalt via banken, kan et kontoudtog eller en udskrift fra netbank være tilstrækkelig dokumentation for betalingen. Du skal gemme din dokumentation i tre år.

Læs mere om regninger.  

Hvis du modtager regninger for varer, du ikke har bestilt, skal du straks meddele afsenderen, at du ikke vil betale. Som udgangspunkt er det virksomheden, der skal dokumentere, at du har indgået en aftale om at købe varerne eller har indgået en abonnementsaftale med dem. Hvis du derfor mener, at du aldrig har indgået en aftale med virksomheden, bør du hurtigst muligt skrive til virksomheden (og til det inkassobureau, der evt. opkræver betalingen) og oplyse, at du ikke vil betale for forsendelserne, medmindre virksomheden dokumenterer, at der er indgået en aftale. Husk at gemme dokumentation for klagen, fx ved at beholde en kopi af dit brev eller din mail til virksomheden, og evt. en postkvittering for, hvornår brevet er afsendt.

Hvis virksomheden svarer, at din IP-adresse har været brugt ved bestilling af varen eller tjenesteydelsen, er det ikke i sig selv bevis for, at du har indgået en aftale. Bed om at få lov til at se den aftale, du skulle have accepteret. Kun hvis det klart fremgår, at det er et tilbud om at købe en vare eller en tjenesteydelse, og du har accepteret tilbuddet, er du forpligtet til at betale.