Nej tak

 

Virksomheder skal følge god markedsføringsskik, når de er i kontakt med forbrugerne. Det betyder blandt andet, at de ikke må henvende sig til forbrugere, der har frabedt sig at modtage henvendelser, fx post i postkassen.

Nej tak-ordningerne gælder blandt andet breve og reklamer uden navn på den enkelte modtager.

Se Forbrugerombudsmandens retningslinjer om Nej tak-ordningerne (PDF) >

 

Hvis en forbruger ikke modtager de ønskede reklamer, eller modtager for mange eller andre reklamer end dem, forbrugeren har valgt via NejTak+, kan forbrugeren klage eller stille spørgsmål til NejTak+ ved at rette henvendelse til FK Distribution på telefon 43439900, på e-mail eller pr. brev.

Kontaktoplysningerne er:
FK Distribution, Bredebjergvej 6, 2630 Taastrup
Via www.fk.dk kan man klage eller spørge elektronisk.

Ja. Med NejTak+ ordningen kan man sige nej tak til reklamer eller til reklamer og ugeaviser, men ja tak til at modtage bestemte tilbudsaviser, som omdeles af FK Distribution. Det er FK Distribution, der modtager tilmeldingerne til NejTak+. For at tilmelde sig NejTak+ skal forbrugeren være tilmeldt en af de to Nej tak-ordninger hos FK Distribution.

Hvis husstanden er tilmeldt en Nej tak-ordning og har opsat det korrekte mærke ved brevkassen og ikke har tilmeldt sig NejTak+, men FK Distribution alligevel har omdelt udvalgte tilbudsaviser, kan forbrugeren klage til FK Distribution.

Hvis forbrugeren efterfølgende modtager udvalgte tilbudsaviser omdelt af FK Distribution, kan vedkommende kontakte Forbrugerombudsmanden. Forbrugerombudsmanden vil så vidt muligt rette henvendelse til FK Distribution, men forbrugeren er ikke garanteret, at Forbrugerombudsmanden tager sagen op, da Forbrugerombudsmanden modtager over 5.000 sager om året og derfor er nødt til at foretage en streng prioritering blandt de henvendelser, Forbrugerombudsmanden modtager.

Hvis husstanden har sagt ja til at modtage ugeaviser (men ikke reklamer), kan man lovligt omdele telefonbøger, lokale vejvisere, aftenskolekataloger mv. Det er også lovligt at sende aviser og andre skrifter, der ikke kan karakteriseres som reklamer i markedsføringslovens forstand.

Hvis en husstand hverken ønsker at modtage reklamer eller ugeaviser, skrifter, telefonbøger og lignende, skal adressen derfor tilmeldes ordningen ”Reklamer og ugeaviser– Nej tak”.

Hvis forsendelsen ikke har til formål at sælge varer eller serviceydelser, kan den lovligt omdeles i en postkasse med et Nej tak-mærke. Det gælder fx information fra det offentlige, fra politiske partier, fra religiøse institutioner (fx lokale kirkeblade) eller fra velgørende foreninger eller sygdomsbekæmpende organisationer (indsamlings- eller oplysningsmateriale).

Nødvendig information af almen samfundsmæssig interesse kan også omdeles, selv om den er givet i forbindelse med ”erhvervsmæssig virksomhed”.

Alle forsendelser, der er sendt af private eller offentlige virksomheder, eller som i øvrigt har en såkaldt erhvervsmæssig karakter, fx har til formål at brande en virksomhed, skal respektere et Nej tak-mærke på postkassen.

Foreningers salg af bøger, tøj og rejser mv. eller andre virksomhedslignende aktiviteter skal respektere et Nej tak-mærke, også selvom overskuddet fra salget går til et velgørende formål.

Ja. Nej tak-ordningerne beskytter husstanden mod breve og reklamer og andre kommercielle forsendelser uden påført navn. Derfor kan en husstand, der er tilmeldt en af Nej tak-ordningerne, lovligt modtage reklamer, der er omdelt med det specifikke navn på.

Reklamer må dog ikke sendes til modtagere, der er tilmeldt Robinsonlisten og som ikke har sagt ja tak til henvendelser fra virksomheder, medmindre forbrugeren specifikt har bedt om det.

Der findes desuden en service, der hedder NejTak+, som kan levere de reklamer, forbrugeren ønsker, i en folder med navn og adresse på. Pga. det påførte navn og adresse vil denne reklamefolder blive lagt i postkassen, selvom modtageren er tilmeldt en Nej tak-ordning. Læs ofte stillede spørgsmål om spam.

Nej. Hvis en husstand ikke ønsker at modtage reklamer og er tilmeldt en af Nej tak-ordningerne (”Reklamer – Nej tak” eller ”Reklamer og ugeaviser– Nej tak”), skal omdelerne af reklamer respektere husstandens nej tak. Dette gælder dog kun for reklamer, der er sendt uden modtagerens navn.

Reklamer med modtagerens navn kan som udgangspunkt godt sendes til husstande, der er tilmeldt en Nej tak-ordning. Personer, der er tilmeldt den såkaldte Robinsonliste, må dog ikke tilsendes reklamer. Læs mere om Robinsonlisten her.