Skip navigation

Før-/nu-priser kan bruges til at fortælle forbrugerne, hvor meget de kan spare på et tilbud eller udsalg. Sammenligningen skal dog afspejle en reel besparelse og må ikke være kunstig.

Før-/nu-priser bruges i markedsføring og annoncer til at angive den besparelse, en kunde kan opnå ved at købe en vare i forbindelse med et tilbud, sammenlignet med normalprisen.

Når en forretning reklamerer for et tilbud og angiver før-/nu-priser, skal det kunne dokumenteres, at varen faktisk har været til salg til den førpris, der er angivet.

Det er et krav, at førprisen skal have været gældende i “en længere periode”, umiddelbart inden prisen på varen er blevet sat ned. En periode på 6 sammenhængende uger anses for at være ”en længere periode”.

Det er vildledende markedsføring at sætte prisen kunstigt op i 6 uger med det formål at sælge varen som “udsalg”, ”nedsat”, ”rabat” osv.

Hvis en vare fx gennem året har kostet 1.000 kr., og den bliver sat op til 1.500 kr. i 6 uger for herefter at komme på “udsalg” til 1.000 kr. igen, er der tale om vildledning, som er ulovlig.

Nu-prisen må kun markedsføres som et tilbud i ”en kort periode”, hvilket som udgangspunkt er 2 uger.

Der er undtagelser til reglerne for før-/nu-priser, når det kommer til sæson- og dagligvarer, introduktions- og åbningstilbud, mængderabatter og kombinationstilbud/pakkepriser.

Læs om slagtilbud >

Sæson- og dagligvarer

Når det kommer til sæson- og dagligvarer, vil en periode på 4 sammenhængende uger anses for at være ”en længere periode”. ”En kort periode” er 1 uge.

Definitionen af dagligvarer er, at de “forbruges”, fx køkkenrulle, mens øvrige varer “bruges”. Eksempelvis køkkenmaskiner mm.

Sæsonvarer er fx julepynt, fastelavnsudstyr eller årbøger. Penalhuse, skoletasker og lignende er derimod ikke sæsonvarer, selvom de især bliver solgt op til skolestart.

Ofte stillede spørgsmål om prismarkedsføring >
Læs Forbrugerombudsmandens retningslinjer for prismarkedsføring (PDF) >

Kunne du bruge siden?