Med Nej tak-ordningerne kan forbrugere og virksomheder sige nej tak til at modtage reklamer og ugeaviser. Nej tak-ordningerne kan beskytte mod uønsket post uden påført navn.

Det er muligt for forbrugere og virksomheder at sige nej tak til at modtage ugeaviser, reklamer og andre typer post, der har til formål at sælge eller øge kendskabet til virksomheder eller deres varer/ydelser. Den type reklamepost kaldes i markedsføringsloven ”forsendelser af erhvervsmæssig karakter”.

Både privatpersoner, virksomheder, institutioner, foreninger m.fl. kan tilmelde sig en af de to Nej tak-ordninger. Hvis man ejer et sommerhus eller en anden ejendom uden bopælspligt, kan man også tilmelde denne adresse til en af de to nej tak-ordninger.

Ordningerne hedder:

  • "Reklamer – Nej tak"
  • "Reklamer og ugeaviser – Nej tak"

Omdelerne og de medarbejdere, der kører rundt til adresserne med posten, skal respektere eventuelle Nej tak-skilte på postkasserne.

Nej tak ordningerne gælder gratis post uden påført navn

Nej tak-ordningerne gælder for post, som ikke har modtagerens navn skrevet udenpå, uanset om der er påført adresse eller ej.

For at undgå at modtage reklamer og lignende typer post med navn og adresse, kan man registrere sig på Robinsonlisten.

Tilmeldte på Robinsonlisten kan stadig modtage reklamepost uden påført navn og adresse, medmindre husstanden er tilmeldt en af de to Nej tak-ordninger. 

Læs om Robinsonlisten >
Læs om Robinsonlisten på borger.dk >

To ordninger til post uden navn

Dem, som er tilmeldt ”Reklamer – Nej tak”, vil ikke modtage:

  • Almindelige kommercielle reklamer, fx tilbudsaviser fra fødevarekæder eller salgskataloger fra stormagasiner

Dem, som er tilmeldt ”Reklamer og ugeaviser – Nej tak”, vil ikke modtage:

  • Almindelige kommercielle reklamer, fx tilbudsaviser fra fødevarekæder eller salgskataloger fra stormagasiner
  • Gratis aviser og andre skrifter eller magasiner af erhvervsmæssig karakter
  • Telefonbøger, lokale vejvisere og aftenskolekataloger mv.

Visse materialer er undtaget Nej tak

Noget materiale vil lovligt kunne omdeles til adresser, som er tilmeldt en af de to Nej tak-ordninger. Det drejer sig bl.a. om information fra staten, regionerne og kommunerne, materiale fra politiske partier, indsamlingsmateriale fra velgørende foreninger, kirkeblade.

Det er også lovligt at omdele post med informationer, der er vigtige for forbrugerne at få, selvom de handler om en virksomheds aktiviteter. Det gælder fx information om, at der bliver lukket for vandet i en periode.

Administrationen af Nej tak-ordningerne

Det er FK Distribution A/S, der står for at modtage til- og frameldinger til de to Nej tak-ordninger, og som administrerer databasen med de adresser, der er tilmeldt ordningerne.

Når en husstand er blevet tilmeldt en af Nej tak-ordningerne, sender FK Distribution A/S et klistermærke, som skal sættes på den postkasse, der hører til husstanden.

Læs om breve og reklamer i postkassen >
Ofte stillede spørgsmål om Nej tak-ordningerne >
Se Forbrugerombudsmandens "Retningslinjer om forsendelser uden påført navn2 (PDF) >

Kunne du bruge siden?