Skjult reklame er forbudt. Det skal være tydeligt for modtagerne, hvis der er kommercielle interesser bag en omtale. Det gælder på alle medier. Det skal være ekstra tydeligt, hvis det kommercielle budskab er rettet mod børn og unge.

Reklamer skal altid være udformet, så det er tydeligt for modtagerne, at der er tale om reklame. Det står i markedsføringslovens § 6, stk. 4, som forbyder skjult reklame.

Det gælder uanset på hvilket medie, reklamen bliver vist, fx i trykte medier, som aviser og blade, og på internettet, og uanset hvem reklamen retter sig til.


VIRKSOMHEDEN ER ANSVARLIG

Det er virksomheden, der er ansvarlig for, at modtagerne bliver gjort opmærksomme på det kommercielle budskab.

Overtrædelse af forbuddet mod skjult reklame kan straffes med bøde efter markedsføringslovens § 37, stk. 3.

Virksomhedens samarbejdspartnere, fx influenter, medier, reklamebureauer, rådgivere mv., kan også ifalde ansvar.


SÆRLIGE HENSYN TIL BØRN OG UNGE

Børn og unge er mere godtroende end voksne og har ikke de samme erfaringer som voksne med at gennemskue, om der er kommercielle interesser bag et budskab. Derfor skal virksomheder, der markedsfører sig over for børn og unge være ekstra opmærksomme på, om reklamen er tydeligt markeret, så målgruppen kan forstå, at det er reklame.

Børn og unge er personer under 18 år.

Læs om markedsføring over for børn og unge >

Du kan også læse mere om skjult reklame via disse links:

Nordisk standpunkt om skjult reklame

Nordisk standpunkt til markedsføring via sociale medier

Nordisk standpunkt til handel og markedsføring på internettet

Forbrugerombudsmandens vejledning om skjult reklame

Kunne du bruge siden?