Skjult reklame i aviser og blade

Redaktionelt stof – fx artikler i aviser og blade, der er skrevet ud fra journalistiske metoder – skal være klart adskilt fra reklamer på en måde, så læserne ikke er i tvivl om, hvornår de læser en reklame, og hvornår de læser en redaktionel artikel.

Efter Forbrugerombudsmandens praksis er der følgende krav til markering af tekster med en kommerciel hensigt:

•Hvis en tekst er betalt eller leveret af en annoncør, og annoncørens navn eller logo bliver vist i forbindelse med teksten, vil teksten være reklame for virksomheden,

•hvis en reklame fremstår som redaktionel, er visning af en annoncørs logo eller en ikke iøjnefaldende markering med ”annonce” ikke i sig selv en tilstrækkelig reklamemarkering,

•det er i strid med god markedsføringsskik, hvis en annoncørs navn eller logo er placeret på en måde, så det ikke er tydeligt for læseren, om en tekst er reklame eller redaktionel, og

•det skal være tydeligt i toppen af en tekst, hvis der er en kommerciel hensigt, så læseren er klar over det, når læseren vælger at læse teksten.

 

Kunne du bruge siden?