Skip navigation

Sammenligning med andres priser

En forretning, der sammenligner sine normalpriser med andre forretningers normalpriser, skal kunne dokumentere en reel prisforskel. De varer, der sammenlignes, skal være af samme kvalitet og type, og de andre forretningers priser skal være indhentet for nylig.

Det er muligt at sammenligne sine egne normalpriser med andre virksomheders normalpriser for at illustrere den besparelse, kunderne kan opnå. Der er dog visse krav til den type sammenligninger.

  • Varen eller varegruppen skal være sammenlignelig, både i forhold til kvalitet og type. Fx kan en sko af kunstlæder ikke sammenlignes med en sko af ægte læder. Hvis de produkter, der lovligt kan sammenlignes, ikke er helt identiske, skal det fremgå af markedsføringen.
  • Det skal tydeligt angives over for kunderne, at den pågældende pris er sammenlignet med andres priser. 
  • Det skal kunne dokumenteres, at andre virksomheder for nylig har haft varen til salg til den normalpris, der er angivet som tilbudsprisen. Det behøver dog ikke være oplyst i markedsføringen (i reklamer og på prisskilte).
  • Den pris, der bliver angivet som konkurrentens pris, skal være indhentet umiddelbart inden, annonceringen for tilbuddet eller udsalget begynder.

Hvem kan der sammenlignes med?

Der er krav til, hvilken type virksomheder man kan sammenligne sine priser med.

  • Det skal være virksomheder, man i forhold til varesortiment og salgsvilkår normalt vil være sammenlignelig med. En internetbutik kan fx ikke sammenligne sig med en fysisk butik.
  • Så vidt det er muligt og relevant skal virksomheder fra forskellige dele af landet være repræsenteret for at give et retvisende indtryk af priserne på markedet.

Før-/nu-priser i en frivillig kæde

Det er muligt at reklamere med før-/nu-priser i en såkaldt frivillig kæde. Her kan man dog ikke regne med, at førprisen har været den samme alle steder, da forretningerne i en frivillig kæde selv kan bestemme priserne.

Da priserne derfor kan variere en del mellem forretningerne i en frivillig kæde, skal der angives et spænd for, hvor meget kunden reelt sparer. Det kan for eksempel være “Spar 70-100 kr.”, “Spar mindst…” eller “Spar op til...”.

Hvis en kæde i forbindelse med et fælles tilbud eller udsalg skriver ”spar op til…”, må besparelsen i en stor del af kædens butikker ikke afvige væsentligt fra den oplyste maksimale besparelse. Med en kædes ”spar op til…”-tilbud må den maksimale besparelse fx ikke kun gælde i en enkelt butik.

 

Læs Forbrugerombudsmandens retningslinjer for prismarkedsføring (PDF) >

Læs mere om tilbud- og udsalgspriser >

 

KUNNE DU BRUGE SIDEN?