Markedsføring over for børn og unge


Markedsføring, der er rettet mod børn og unge under 18 år, skal leve op til særligt skærpede krav. Reglerne skal beskytte de ofte ukritiske og uerfarne unge forbrugere mod påvirkninger, der kan være skadelige.

Kravene til markedsføring over for personer under 18 år er skærpet, sammenlignet med reglerne for markedsføring over for voksne. Der skal desuden mindre til, før Forbrugerombudsmanden vil vurdere en bestemmelse i markedsføringsloven som overtrådt.

Reglerne skal beskytte børn og unge mod, at virksomheder udnytter deres godtroenhed og manglende erfaring som forbrugere.

Der skal tages højde for alder

Når en virksomhed skal vurdere, om dens markedsføring overholder loven, skal virksomheden tage hensyn til den specifikke målgruppes alder. Reklamer målrettet mod fx børn på 5 år skal altså leve op til strengere krav end reklamer, der fx er målrettet 16-årige.

Særlig tydelighed i reklamer

Skjult reklame er ulovligt, og børn og unge har ikke samme erfaring som voksne i at gennemskue, hvornår der er tale om en reklame.

Ved eksempelvis brug af underholdning i markedsføringen skal personer under 18 år oplyses særligt tydeligt om, at spillet, filmen eller konkurrencen er en del af markedsføringen for et specifikt produkt eller en virksomhed.

Læs mere om skjult reklame >

Voksenreklamer i det offentlige rum

Når virksomheder laver reklamer, der er rettet mod voksne, skal de tage højde for, om børn og unge også vil komme til at se dem. Hvis et supermarked fx vil markedsføre et TV ved at afspille en film på det, må filmen ikke kunne forskrække børn eller indeholde eksempelvis seksuelle eller voldelige scener.

Sælger virksomheden magasiner, der har voldelige eller pornografiske forsider, skal magasinerne udstilles, så de ikke umiddelbart er i børns og unges synsvidde.

Vold, alkohol og sikkerhed

Virksomheder må ikke benytte vold, frygt eller overtro i deres reklamer for at fange børns og unges opmærksomhed. Desuden må markedsføringen ikke indeholde billeder af eller henvisninger til rusmidler, fx alkohol.

Børn og unge har svært ved at gennemskue følgerne af en given adfærd eller handling. Det skal virksomheder tage højde for i deres markedsføring over for målgruppen.

Markedsføring over for børn og unge må derfor ikke opfordre til vold, mobning eller anden farlig eller hensynsløs adfærd. Det gælder også fx miljø- eller sundhedsskadelige handlinger.

Fx blev en konkurrence for børn og unge om at holde sig vågen i 48 timer, bl.a. ved brug af en bestemt energidrik, dømt ulovlig. Baggrunden for afgørelsen var, at søvnmangel i større omfang kan være sundhedsskadeligt, især i kombination med indtagelse af koffein og energidrikke. Konkurrencen, der var en del af markedsføringen af energidrikken, opfordrede på den måde til sundhedsskadelig adfærd.

Abonnementer og medlemskaber skal godkendes af forældrene

Børn og unge kan have svært ved at vide, hvornår de har indgået en aftale, der betyder, at de skal betale for en tjeneste eller et medlemskab.

Abonnementsaftaler mellem en virksomhed og en person under 18 år er ugyldige, hvis de er indgået uden forældresamtykke. Det er derfor kun forældrene, der kan indgå aftaler om fx medlemskab af en klub, telefonabonnement eller lignende.

En aftale mellem en virksomhed og en person under 18 år er også ugyldig, hvis den mindreårige fejlagtigt har oplyst at være over 18 år for at kunne tegne aftalen. I særlige tilfælde kan den mindreårige kræves at skulle dække virksomhedens tab.

Spam og post

Det er ulovligt for virksomheder at ringe eller sende mails, sms, mms til personer under 18 år eller på andre måder kontakte dem for at markedsføre virksomheden eller et produkt, medmindre den pågældende har givet samtykke til at modtage den type henvendelser.

Det kan være i strid med god markedsføringsskik, hvis en virksomhed ikke sikrer sig forældrenes samtykke, hvis den ønsker at markedsføre sig over et barn under 15 år.

Læs mere om spam og uanmodet kontakt >

Markedsføring over for børn på internettet

Reklamer på internettet kan tage mange former, fx spil, småfilm, musik, konkurrencer, og det kan være svært for børn og unge at vurdere, præcis hvornår der er tale om en reklame.

Skjult reklame er ulovlig, og børn og unge mangler den voksnes erfaring med at identificere, hvad der er reklame, og hvad der ikke er. Derfor skal virksomheder, der markedsfører deres produkter over for børn og unge via internettet, være ekstra opmærksomme på, at deres målgruppe ikke er i tvivl om, at der er tale om en reklame.

Virksomheder, der sælger varer eller ydelser over internettet, skal sikre deres webshop sådan, at personer under 18 år ikke kan foretage køb, uden at de har fået godkendelse til det af en forælder.

Køb i spil, apps mv.

Der kan være tilfælde, hvor virksomheden er af den overbevisning, at forældrene har givet den mindreårige lov til at købe varer eller ydelser hos virksomheden. I så fald kan forældrene ende med at skulle betale for det købte.

Det kan fx være i tilfældet, hvor en mindreårig spiller et spil på internettet og foretager køb inde i spillet. Ud fra visse forudsætninger kan virksomheden være i den tro, at forælderen, ved at give barnet lov til at spille spillet, har godkendt eventuelle køb, der er forbundet med at gennemføre spillet.

Men om virksomheden kan få medhold i, at forældrene skal betale for de køb, barnet har foretaget i spillet, afhænger af flere forhold, bl.a. beløbenes størrelse, og hvorvidt virksomheden burde have indset, at købene ikke var godkendt af forældrene.

Derfor bør virksomhederne være opmærksomme på at oplyse børnene om, hvornår et tryk på et link eller en knap fører til et køb.

Apps, der henvender sig til børn, bør ikke indeholde opfordringer til at foretage køb, fx i form af ”Opgrader til VIP”, ”Køb flere point” eller lign.

Download vores retningslinjer "Børn, unge og markedsføring" (PDF).

Kunne du bruge siden?