Skip navigation

Misbrug af betalingskort og andre betalingstjenester

Hvis en forbruger opdager, at en virksomhed trækker penge fra forbrugerens konto, uden at det er aftalt, skal forbrugeren straks kontakte sin bank. Sådanne betalinger vil være uautoriserede.

Det kan fx være en forbruger, der har mistet eller fået stjålet sit betalingskort, og hvor kortet er blevet misbrugt.

Det kan også være en forbruger, der har opsagt et abonnement hos en virksomhed, men hvor virksomheden stadig trækker penge fra forbrugerens konto. Eller hvis en virksomhed fx trækker penge for en vare eller en ydelse, fx et abonnement, som forbrugeren slet ikke har indgået aftale om.

Forbrugerens bank hæfter i sådanne situationer for tab som følge af de uautoriserede betalinger. Dette følger af betalingslovens § 99. Bestemmelsen regulerer, hvornår forbrugere kan få deres bank til at tilbagebetale pengene for en ikke-godkendt betaling.

Forbrugeren kan vælge først at kontakte virksomheden, der uretmæssigt har trukket pengene, men det er ikke et krav.

Hvis forbrugeren har købt en vare eller en ydelse med sit betalingskort på internettet, og varen eller ydelsen ikke bliver leveret, eller hvis virksomheden hæver et større beløb, end der er aftalt med forbrugeren, har forbrugeren mulighed for at kræve pengene tilbagebetalt efter betalingslovens § 112. Læs mere om bankens hæftelse ved nethandel her.

Indsigelsesfrist – banken skal kontaktes ”snarest muligt”

En forbruger skal sende sin indsigelse til sin bank snarest muligt efter, at forbrugeren har konstateret en uautoriseret eller fejlbehæftet transaktion og senest 13 måneder efter debiteringen af transaktionen, jf. betalingslovens § 97.

En indsigelse til banken inden for 14 dage, efter misbruget eller fejlen er konstateret, vil være tilstrækkelig til at opfylde kravet om ”snarest muligt”. Der må dog maksimalt gå 13 måneder fra, beløbet er trukket, til forbrugeren gør indsigelse. Bliver fristen overskredet, går hele beløbet tabt.

Hvis forbrugeren er klar over, at misbruget eller fejlen har fundet sted, uden at kontakte banken snarest muligt, kan der være tale om passivitet, og forbrugeren mister i så fald sin indsigelsesret, før de 13 måneder er gået.

Læs Forbrugerombudsmandens notat om indsigelsesfristen i betalingslovens § 97 her.

Selvrisiko ved misbrug

Hvis en forbruger har fået misbrugt sit betalingskort, kan forbrugeren risikere at skulle dække noget af det tabte beløb selv. Det kaldes selvrisiko og følger af betalingslovens § 100.

Selvrisikoen gælder ikke kun for misbrug af betalingskort, men også misbrug af andre såkaldte betalingsinstrumenter, som fx netbank og i visse tilfælde betalings-apps. Både betalingskort og andre betalingsinstrumenter er knyttet til en bestemt bruger og kan misbruges.

Selvrisikoen stiger, jo mere forbrugeren vurderes selv at have gjort misbruget muligt, fx ved at fortælle eller vise sin PIN-kode til andre.

Forbrugeren kan komme til at dække op til 375 kr. af misbruget, hvis den personlige sikkerhedsforanstaltning til betalingsinstrumentet, fx PIN-koden, har været anvendt. Dette gælder også, selvom forbrugeren ikke har oplyst koden til andre.

Forbrugeren kan komme til at dække op til 8.000 kr. af misbruget, hvis den personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt, og hvis

  • forbrugeren ikke har givet besked til banken snarest muligt efter at have opdaget, at kortet er bortkommet, eller snarest muligt efter at have opdaget, at den personlige sikkerhedsforanstaltning er kommet til misbrugerens kendskab,
  • forbrugeren selv har oplyst koden til misbrugeren, eller
  • forbrugeren har opført sig så uansvarligt, at forbrugeren selv har gjort misbruget muligt.

Forbrugeren kan komme til at dække hele tabet, hvis banken kan bevise, at forbrugeren har givet den personlige sikkerhedsforanstaltning til misbrugeren og var eller burde være klar over, at det ville indebære en risiko for misbrug.

Banken hæfter for al misbrug, der er foretaget, efter forbrugeren har givet besked om, at kortet er bortkommet, at en uvedkommende har fået adgang til den personlige sikkerhedsforanstaltning, eller hvis forbrugeren af andre grunde har ønsket at få kortet spærret.

Banken hæfter som udgangspunkt også for al misbrug, hvis der ikke er anvendt såkaldt stærk kundeautentifikation i forbindelse med betalingerne

Mere info

Læs mere om, hvornår banken hæfter for uautoriserede og fejlbehæftede betalinger i Forbrugerombudsmandens ofte stillede spørgsmål herom

Læs mere om tilbagekaldelse af samtykke til fremtidige betalinger i Forbrugerombudsmandens notat her.

Læs resumeer af Forbrugerombudsmandens afsluttede sager på dette område:

Læs også mere om misbrug af betalingskort på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside her.

Kunne du bruge siden?